Hvor mange milliarder vil du gerne tabe, før du bliver træt af den her eksport? 🇩🇰

Gør vi det for at tjene penge, for at redde klimaet, eller hvorfor er det egentlig, at vi laver så mange svin i Danmark?

Transcript

[Henrik] Selvom de fleste danskere godt kan lide en hotdog, en nakkekotelet eller bacon til morgenmaden, så spiser vi danskere til sammen under to millioner svin om året.
[Henrik] Det tager de danske svineproducenter godt tre uger ud af et kalenderår at lave de svin, som vi selv spiser.
[Henrik] Om året producerer vi svin til eksport.
[Henrik] I alt 40 millioner svin fødes om året i Danmark, og godt 30 millioner overlever de seks måneder, som det tager at opføde dem til slagtevægten på omkring 100 kilo.
[Henrik] Næsten halvdelen slagtes på de store Danish Crown slagterier i Horsens, Merning, Røgerup, Tisted og på Als, hvorefter de køles ned og sendes ud af landet.
[Henrik] En anden halvdel køres levende ned over grænsen i 30.000 årlige svinetransporter, enten til videre opfødning eller slagtning i andre lande.
[Henrik] Svin er altså mest af alt noget, vi sælger.
[Henrik] Det skal hverken handle om, hvorvidt svineeksporten udleder for meget CO2, om det er synd at holde grise skulder ved skulder på beton, eller om vi alle skal reducere mængden af svinekød, som vi selv spiser.
[Henrik] Det er alt sammen værd at diskutere, men svaret er op til den enkeltes holdninger.
[Henrik] Men hvorvidt svineeksporten er en god forretning for Danmark, det er derimod noget, som vi kan finde et svar på.
[Henrik] Det handler om økonomi og eksternaliteter, der har direkte konsekvenser for den enkelte dansker, uagtet af holdningen til produktionen.
[Henrik] Er det godt for os at støtte og understøtte svineeksportens konkurrence med andre landes produktioner, eller er det ikke?
[Henrik] Kan vi overhovedet være med i konkurrencen om priserne?
[Henrik] Ingen borger i verden påligges at støtte en større produktion per indbygger end os.
[Henrik] Så de fleste, der betaler skat i Danmark, de forventer vel nok, at indtjeningen fra at støtte svin står på mål med de konsekvenser, som vi må se igennem fingre med ved at have en så stor produktion, som vi ikke selv spiser, men som lander i kølediske langt fra vores grænser.
[Henrik] Vi tjener vel penge på alt det svinekød.
[Henrik] Hvorfor skulle vi ellers gøre det?
[Henrik] Prisen på grisen, det hedder svinenoteringen.
[Henrik] Den justeres hver uge, og det er prisen, et slagteri kan og vil betale for et slagt af svin.
[Henrik] Hvis landmanden kan producere billigere end noteringen, så tjener han penge, hvis hans omkostning er per svin.
[Henrik] Overstiger noteringen, så taber han penge.
[Henrik] Landmanden, han skal altså kunne.
[Henrik] Byg en stald, fyld den med gris, opvarm og nedkøle stallen efter årstiden, fodre og medicinere grisene, lønne medarbejdere og transportere grisene inden for svinenoteringen.
[Henrik] Og det er ikke muligt for en landmand i Danmark, så derfor har landbrugets lobbyorganisationer kæmpet for at få en lang række tilskud, så det er muligt at levere svin billigere end svinenoteringen.
[Henrik] Landmanden får nu tilskud til at bygge stallen, afgiftsrabat på energiforbruget, afgiftsrabat på dieselforbruget til at pøste markerne, tilskud til at dyrke på markerne, særordninger til medarbejdere, hvilket vi skal tale meget mere om i fremtiden, og hjælp til markedsvængerprodukterne, det er eksport og salgs fremstød.
[Henrik] Det og en række andre tilskud i programmet, udvikling af landdistrikterne.
[Henrik] Alt sammen for at kunne konkurrere med verdensmarkedet og levere til svinenoteringen.