Det virker meget brutalt, men her er grunden til, at det er sådan. Kan du forstå dem, der ejer sådan en eksport-virksomhed? Hvad end dit svar er, så prøv at skrive det på så venlig en måde, som muligt.

Her er mit bud:
Der findes ikke en anden virksomhed, du kan starte, som du kan få så meget støtte til. Du får 7 millioner, inden du har haft din første kunde, og din største omkostningspost i driften (foder) får du også støtte til. Det giver da noget incitament, kan man sige. Jeg forstår også godt, at man kan blive fanget i en stor gæld til anlæg, og at man derfor er nødt til at fortsætte og kæmpe for mere støtte og flere tilladelser til at sprede gylle. Uagtet af om jeg forstår det til fulde, så vil jeg møde det med åbent sind, selvom jeg ikke bryder mig om det, og mit standpunkt er, at jeg ikke synes, at det skal støttes af skatteborgerne. Det ved jeg betyder en de-facto lukning af eksporten, og jeg har sympati for ejerne, men det er nu engang mit standpunkt. Det vil jeg arbejde for sker, fordi min konklusion er, at det er en vigtig forandring for vores skønne land og os, der bor her 🇩🇰 Jeg vil hellere have 1-2 millioner hektar natur, og vi bor jo i et demokrati, så det kan vi vel få, hvis vi vil have det.

Transcript

Vi skal forstå dem, som vi er uenige med, så det vil jeg prøve på i dag, fordi det er vigtigt, at vi ikke spilles totalt i den her debat, og så vi bevarer noget af vores næste kærlighed.
Så lad os lige starte her.
Svin, de mishandles ikke, fordi svineavler er onde mennesker, og det ser jeg lidt i kommentarfeltet, at de hænges ud for at være.
Frustrationen, den forstår jeg godt.
Men meget få har interesse i at mistanle dyr bare for at være taglige.
Og jeg synes, det er rimeligt at forklare den anden side også.
Der skal jo også lyde en åben invitation til producenter eller avlselskaber, hvis der sidder nogen derude, som gerne vil have en respektfuld snak om de her udfordringer og give deres perspektiv.
Og hold fast nu.
Størstedelen af den danske svinegenetik kommer fra den bredt, som er ejet af landbrug og fødevare.
Danbred er en stor virksomhed med godt en milliard kroner om året i omsætning, der eksperimenterer med fremavl og krydsninger af svineraser.
De bliver så kaldt for Frankenstein-avlere osv., fordi folk synes, at de er onde, og de avler til forfærdelige unaturlige skabninger, og det forstår jeg godt, men der er også en anden side af den historie, og den vil jeg komme med i dag.
Grundlæggende så handler det om, at man ikke kan konkurrere på det billigste svinekød, hvis man indfanger naturlige dyr og så avler på dem.
De har ikke de her egenskaber, som vi skal bruge for at kunne afle på dem og for at kunne lave billig kød, som er det, vi eksporterer.
Og det kender du måske fra turbokyllingerne, som vi har hørt lidt om i medierne.
De er også fremavlet som de her mutanter, der når slagtevægt på 38 dage eller hvor meget det er.
Når man skal vælge, hvilken gris man vil have i sin stal, så vælger man typisk mellem genetik fra tre selskaber.
Danbrit, Danish Genetics eller Tobix Nordsvin.
Det er tre virksomheder, der konkurrerer om at levere genetik, altså sæd fra ånder og genetik til avlsøger, som bliver brugt til de svin, som svineeksporten skal sælge og avle på.
Danbred sørges i Danmark, så det er dem, vi fokuserer på her.
De bruger primært tre raser, som de selv har fremavlet, og så laver de to hybrider ud af de her tre raser.
Det her bliver en forsimplet forklaring, men når man taler om avl, så er det vigtigt at forstå, at der er en distinktion mellem terminallinjer og damlinjer.
Terminale linjer er aflede til at nå slagtevægt på 5-6 måneder fra fødsel.
Det er godt 100 kilo.
Det er dem, der skal dø hurtigt eller slagtes, vi skal spise.
Og dammlinjerne skal leves noget længere, for det er dem, vi skal afle på.
Det er søerne, så det er to forskellige, vi afler efter.
De tre kunstige racer, der bruges i Danbred, de hedder Yorkshire, Landracer og Duroc, og det er dem, man laver de her hybrider af.
De er alle tre racer, der er fremholdet til at have nogle specifikke egenskaber, som ultimativt kan blive til den sidste hybrid her, der leverer svinekød, der smager godt med så høj…
fodereffektivitet som muligt.
Og det er den linje, der går igennem den video her.
Det er ikke helt så simpelt, som det lyder.
Fordi den største udfordring, det er, at man gerne vil have, at søerne og slagtesvinene, de har nogle forskellige egenskaber.
Og det er rigtig svært, fordi pategrise, de ligner selvfølgelig den mor, som de er født af.
Avlstyr, dammlinjerne, altså søerne, de skal have højere levetid med mange faring, og de skal have god mælk, og så skal de have nogle moderinstinkter.
De må ikke være for fede, og de må ikke vokse for meget, hvis de skal kunne overleve tre år, mens der skal avles på dem.
slagtesvin, terminallinjerne, som det hedder inden for avl, de skal have en rigtig hurtig vækst, og så skal de have noget mere fedt i deres muskelbøv, fordi så smager de bedre, og så skal de have en rigtig, rigtig høj foderkonvertering.
De skal altså være fede og vokse mega hurtigt, og så kun leve 6 måneder.
Det er det, som de er designet til.
Og her er der altså nogle modstridende interesser i, hvad der skal afles efter.
Men så må man ligesom finde en mellemvej, og så her kommer en masse udfordringer.
Man gør det blandt andet ved at bruge sæd fra durok-rasen til at lave de svin, det er altså den tredje, til at lave de svin, der skal slagtes på terminallinjerne.
Krydsningen mellem Yorkshire og landrase, som er de her dammlinjer, det hedder F1-søger, og de inseminerer sig med duroksæd, fordi durok den vokser mega hurtigt, og den har meget intramuskulært fedt, så den smager…
bedre, og så har den en bedre foderkonvertering, altså de skal spise noget mindre for at vokse noget mere.
Ved at krydse Yorkshire og landrasen, der kan man få nogle søer, der ikke vokser helt så hurtigt som terminallinjerne, og som har nogle egenskaber, men fordi slagtesvin skal vokse rigtig, rigtig hurtigt, så giver det søerne nogle udfordringer, fordi man er stadig nødt til at afle efter vækst i deres linjer også.
Hold fast, hold fast, vi kommer.
Solen må ikke være for fed.
Hun skal have moderinstinkter, og hun skal levere nogle store kult grise.
Hun skal kunne holde til mange fødsler på et relativt kort liv, og hun skal producere noget næringsrig mælk, mange små grise igennem sit liv skal leve af, og som hun skal levere igennem sit liv.
Og her der kommer der igen et modstridende avlsmål, fordi man vil selvfølgelig gerne have rigtig mange grise i hver fødsel, i hver fejring.
Men for hver eneste gris, man avler ekstra efter, så har den enkelte gris i kullet en lavere fødselsvægt.
Og det betyder, at der er rigtig mange, der er dødfødes.
Der er mange, der ligger i jældezonen, fordi de har svært ved at flytte sig, og fordi man ikke kun avler efter moderinstinkter.
Og den største andel af de døde smågrise, de dør af kullet, fordi de ikke er stærke nok til at komme hen til patterne, fordi de er for små og skravlede.
Man kunne godt afle efter, at de ville blive noget større, men så ville man ikke få lige så mange grise ud af kuldet, og det er den primære grund til, at man har den her pattegrisdødelighed, som rammer nyhederne i ny og næ.
Det er godt 10 millioner pattegris, der dør om året i Danmark, og det er de fleste, der dør af kulde, og det er simpelthen, fordi de ikke er stærke nok til at komme til patterne, og får de ikke noget mad, så bliver de kolde, og så dør de.
Sodødeligheden er for høj, fordi den terminale linje slagtesvin er nødt til at have nogle egenskaber, som ikke gavner solen, og så fordi det, der hedder paritet, altså hvor mange kul hun er fremraglet til at få samlet om året og igennem livet, det er rigtig, rigtig hårdt for hendes krop.
Samtidig skal hun være aflet på en måde, så hendes fodreforbrug ikke stikker fuldstændig af, og så hendes muskelhypertrofi ikke er for stor, for det går ud over reproduktiviteten og effektiviteten.
Hvis hun spiser alt for meget i forhold til hendes produktivitet, så er hun ineffektiv, kan man sige, så det skal man også aflifte.
Og det samme gælder slagtesvin.
De skal vokse rigtig, rigtig hurtigt, så hurtigt som muligt, med så lavt et foderforbrug som muligt.
Og den hurtigste vækst i slagtesvin, den kommer så med en masse udfordringer i deres knogler og bylder og udposninger og tarm osv.
De er mega modtagelige overfor en masse sygdomme, fordi deres vækst er meget opslidende fordyret, fordi de skal vokse til de her 100 kg slagte væk på 5-6 måneder.
inden de skal slagtes.
Men de er designet til det her liv på 5-6 måneder, og de er i bund og grund nogle utrolig syge og usunde dyr i forhold til modstandsdygtigheden for sygdommen osv. Og det er også derfor, vi nogle gange ser på sygdomsudvikling og medicinsforbruget i stallene, fordi svin de ligner også mennesker utrolig meget, og derfor så kan vi få de samme sygdomme, men fordi de er svagere at gå rundt i hinandens afføring osv., så spredes patogenerne blandt svin mere end blandt mennesker, og det påvirker så patogenpresset og resistens i patogenpresset på os mennesker.
Nok om det.
Og alt det her, det er for at øge foderkonverteringen.
Hvor meget foder og plads, som er de primære udgifter i svineproduktion, tager det at opfede og afle de her dyr.
Der er selvfølgelig også fokus på belægning i stallen, og så at bruge så få medarbejdere som muligt.
Hvor mange dyr kan man få igennem stallen med så lidt bemanding, så lidt foder, så lidt omkostninger osv.
Det er det, der er fokus på i de her avlsprogrammer og i hele produktionen.
Og her kommer clashet med dyrevennerne så.
Fordi hvis man nu for eksempel sagde, at griserne skulle have noget mere plads eller adgang til et ude areal, så ville deres fodereffektivitet falde, fordi de ville bevæge sig rundt på arealet, og så ville de brænde noget foder af, ligesom når du dyrker motion, så taber man sig.
Og så ville man skulle bruge flere foderenheder på at regulere sin temperatur, fordi man er lidt ude, og temperaturen skifter osv. Og det er alt det, som man igennem avlen har kæmpet for at optimere i den modsatte retning, altså at al deres foder skal gå til vækst.
Så grunden til, at dødeligheden er så høj blandt pategris og blandt søer, og grunden til, at dyrene ikke har det bedre, det er ikke, at svineeksportøren er dyrmishandler.
Jeg synes også, at det er en meget hård behandling, og jeg bryder mig ikke om den, men det er simpelthen fordi, at man ikke kan konkurrere på eksport af det billige svinekød, hvis ikke man gør det sådan her.
Så det jeg siger, det er, at lad os passe på med at tillægge for hårde motiver, for der er også nogle andre, der har ryggen mod muren og har udfordringer med at ændre det her.
Når jeg så følger med i de virksomheder her, altså de store avlsvirksomhederne, så kan jeg se, at avlsprogrammerne, de er ikke på vej i en anden retning, end den de er gået i indtil nu.
Og jeg kan kun referere til, hvad de selv siger i podcaster, publikationer, markedsføringsmaterial osv. Og der snakkes der altså meget mere om højere produktivitet med den samme dødelighed.
Ikke om at sænke dødeligheden.
Og så har man sådan et magisk mål, sådan en grænse på, hvem kan lave 40 overlevende pattegris per så per år.
Og det lyder på mig som om, at det er det, som virksomhederne konkurrerer imod.
Og igen, hvis et andet avlsselskab bliver griset, som man kan tjene flere penge på, så vinder de markedsandel, uagtet af dyrenes velfærd.
Og det er altså fokus, det er markedsandel.
Hvad end du hører, at de siger, når DR engang hver 10. år stiller spørgsmålstegn til den her dødelighed.
Så det jeg prøver at sige, det er, at det ikke er ude fra et statistisk udgangspunkt, at det her det sker.
Det er rent at skære effektivitet, der afles efter.
Det er for at tjene penge, og hvis man ikke gør det, så lukker butikken.
Og så får vi den her høn- eller ægget samtale.
Ja, grise skal fixeres for ikke at lægge for mange pattegrise ihjel, men det gør de kun, fordi de er aflede efter det, som jeg jo vil sige, er for effektivitetsorienterede egenskaber, fordi man kunne sagtens lave en gris, der ikke lægger sine unger ihjel, men…
Avl er på mange måder sådan et nulsumspil, hvor man ikke kan få det hele.
Og her er fokus altså bare foderenheder til slagtevægt.
Og det er jo også derfor, at man med rette kan udfordre det her udsagn om, at vi tjener ikke penge, hvis vores grise ikke har det godt, og så videre, hvis de dør.
Fordi det gør man faktisk.
Fordi kulstørrelse og samlet output, det er det, man avler efter.
Så faktisk er man avlet efter, at dyrene ikke skal have det godt, og at der er mange af dem, der skulle dø, fordi det samlet giver et større output.
Staldanlæg, fodreproduktion og genetik, det er nu indrettet efter det system her, og der er lånt mange milliarder for at etablere det.
Og det er også derfor, jeg siger, at politikerne har mistet kontrollen med produktionen, fordi i årtier er vi blevet lovet af alt muligt, men konkurrencen om effektiviteten, den fortsætter jo.
Hvis der ikke er en lovgivning, der sætter nogle grænser for den, så er det jo bare fodreoptimering, der driver den her udvikling, og så er der bare en konkurrence om, hvem der kan gøre det hurtigst og lave flest osv.
Og så får vores politikere for mange af de her produktionshensyn, fordi at produktionen kan med rette argumentere for, at vi ikke kan konkurrere, hvis der indføres nogle krav, som ikke er de værste i verden.
Det jeg så redegør for i det projekt her, det er, at den danske stat og befolkning, vi taber natur og vi taber penge osv. ved at deltage i det her kapløb og så støtte foder og alt det, vi har snakket om.
Og så siger jeg samtidig, at det ikke er muligt at omstille.
Det kommer ikke til at ske.
Og derfor skal vi se en afvikling af svineeksport, i stedet for, at der er noget nyt, der kan opstå.
For ellers så fortsætter vi skatteborger bare med at vælte mange milliarder i støtte og til dels omstilling af et system, der, som jeg siger det, ikke kommer til at ændre sig.
Det vil være nogle lappeløsninger, der ikke virker.
Og dem, der så investerede i at bygge det her system i første omgang, de må erkende, at det ikke virkede, og så må de æde tabet, som alle andre industrier, der satte sig forkert, og så ikke pålægge skatteborgerne at betale for deres forkerte risikovurdering, fordi vi er jo et landbrugsland, eller hvad det nu er, de siger for at argumentere for, at det er os, der skal betale regningen.
Den her video, den handlede mest om dyr, men den handler også om dig, fordi i mange sammenhæng, der bliver du pålagt udgiftende for at råde både på alle de her problemer, men den handlede mest om dyr.
Herunder er der en meningsmåling, der spørger dig om, hvorvidt du synes, vi skal tale om konsekvenserne for dyrene nogle gange også, eller om vi skal holde os fra det emne fuldstændig.
Jeg har sådan rimelig hårdnakket holdt fast i, at det her projekt handler om den danske borger, men hvis I er interesseret i at lære lidt om grisenes liv, eller stallanlæg og lovkrav osv.,
Så lad mig høre det herunder, så kommer der en video om det en gang imellem os, men der vil stadig mest være fokus på os borgere og hvad der er godt for os, fordi det tror jeg driver udviklingen og projektet frem hurtigst.
Men det vigtigste du skal tage med herfra, det er at svineeksportørerne ikke mishandler deres dyr, fordi de har lyst til det.
De er presset til det.
Og lige nu er Landbrugsstøtten også med enorm lobbyindflydelse målrettet den her form for produktion.
For dem, der har bygget den her industri, de vil selvfølgelig gerne bevare den.
Og Danbred, som leverer de her avlsprodukter, de er ejet af den største lobbyorganisation.
Og det koster en masse skatteborgpenge at holde det her show kørende, fordi forretningen med den her svineeksport, den ikke var helt, som man havde håbet.
Og det er sgu et lidt sygt scenarie, at lobbyorganisationen ejer den største avlsvirksomhed.
Men så kan du også se, hvorfor de kæmper, som de gør.
Deres motiv, det er også omsætningsdrevet.
Det er ikke decideret ondt.
Men hey, hvad end der sker, så skal det nok gå for os alle sammen.
For der er ikke nogen, der smider bomber ned i hovedet på os.
Og det vi snakker om, det er at få noget mindre dyrmishandling, noget mere natur og så en bedre økonomi.
Det er alle sammen gode ting.
Så det skal nok gå det hele.
Jeg vil gerne slutte med et citat fra Valet Kulturel fra Opton St. Clair, der kaster lys over, hvorfor vi er så uenige i det her emne i Danmark.
Og det han siger, det er, citat start, det er svært at få en mand til at forstå noget, når hans løn afhænger af, at han ikke forstår det.
Citat slut.
De ved godt, at dyrene har det dårligt.
Men hvad skal de gøre?
De kan ikke give dem mere plads nu.
Og det er jo ud fra den konstatering, at jeg har vist, at jeg ser det her som den eneste farbare vej, det er, at vi afvikler spineeksport.
Så det vi skal gøre, det er, at vi skal afvikle eksporten, og så skal vi bruge støtten til bl.a. at hjælpe de her mennesker videre i livet.
Hvis du gerne vil forstå den side, som du måske er uenig med, så kan jeg anbefale Landbrugspodcasten.
Det troede I nok ikke, I skulle høre ud af min mund.
Men den er super munter, og den er spækket med viden om dansk landbrug.
Og landbrug, det skal vi altid have i Danmark.
Vi skal bare ikke eksportere så mange svin.
Tak fordi du ser med, og husk, at hvis du er uenig med nogen nede i meningsmålingen, så er deres motiver nok ikke så slemme, som du tror.
Og hvis du har set med indtil nu, så respekt, men du er da en værre landbrugsnørd, hva’?
Så er vi to.