Danmark taber milliarder på svineeksport, og det vil lobbyisterne ikke have, at du ved! Her er forklaringen 🇩🇰

Transcript

[Henrik] Danmark taber milliarder om året på at have svineeksport.
[Henrik] Det lyder umiddelbart ikke så intuitivt, men her er forklaringen.
[Henrik] Svineeksportens lobbyvirksomheder har med stor succes overbevist store dele af den danske befolkning og det politiske system om, at en afvikling af svineeksport vil reducere levestandarden i Danmark og påvirke statens indtægter negativt.
[Henrik] Jeg vil nu redegøre for, at det ikke forholder sig sådan.
[Henrik] Vi bliver nemlig rigere af at lukke svineeksporten.
[Henrik] Og det gør vi, fordi der er nogle specifikke faktorer, der gør sig gældende i netop den her eksport.
[Henrik] Danmark har den dårligste natur i Europa og den største svineeksport per indbygger i verden.
[Henrik] Og de to ting hænger sammen.
[Henrik] Det har i sagens natur en lang række konsekvenser for borgerne i vores skønne land med den dårligste natur i Europa.
[Henrik] Og en tilsvarende gevinst må derfor forventes i skatteindbetjeling, så fællesskabet med rette kan acceptere, at de områder, der ellers ville være natur til gavn for borgerne og økosystemet, de er stedet for at beslaglægges til at producere foder til svineeksporten.
[Henrik] Dertil kommer der en kæmpe forurening af vores landareal og vores vandramme med gylde og pesticider.
[Henrik] Og det er en forurening, der i hvid udstrækning forårsager sammenbrud i vores økosystemer overalt i landet.
[Henrik] Og det er til stor sjene for de store dele af befolkningen, der bor ude i områderne med svineproduktion.
[Henrik] Jeg tror det er 60% af de danske husstanden ligger inden for 3 km af en svineproduktion.
[Henrik] Når de her eksternaliteter og gener omtales, så er Svinexportens interesseorganisationer rigtig hurtige til at påpege, at den her produktion har en enorm værdi for fællesskabet.
[Henrik] Og det har man faktisk gjort i en sådan grad, at journalister debatterer ud fra præmissen om, at Svinexport er en god forretning for Danmark.
[Henrik] Så siger man nogle af de her eksternaliteter, så bliver man mødt selv af journalister med de her store tal.
[Henrik] Men dem skal vi lige kigge på.
[Henrik] Når vi dykker ned i økonomien, så viser der sig nemlig et andet billede, som andre dygtige forskere og økonomiske vismænd de til tider også påpeger.
[Henrik] Den mest brugte metode til at maskere den ringe økonomi i svineproduktionen, det er at putte den ind i en kurv af industrier og så kalde den kurv for fødevarekløngen.
[Henrik] Og først og fremmest så indeholder fødevarekløngen alt fra tobak til enzymer og øl og også andre videnserhverv osv.
[Henrik] Og en afvikling af svineeksporten, det vil ikke have en effekt på størstedelen af fødevarekløngen.
[Henrik] I al den tid, jeg har beskæftiget mig med landbrug, der har jeg endnu ikke mødt en eneste person, som søger at afvikle landbruget som erhverv, eller slet ikke hele fødevarekløngen.
[Henrik] Ideen om, at der er nogen, der arbejder for at afvikle hele fødevareklønningen, det er en snedig stråmand, som er skabt af svineeksportens interesseorganisationer, og den er skabt med god grund.
[Henrik] Flere og flere borgere påpeger derimod gevinsterne ved udelukkende at ændre landbrugsstøtten, så andre landbrugsformer end intensiv svineproduktion til eksport kan få nogle mere gunstige vilkår.
[Henrik] Folk er rent ud sagt godt og grundigt trætte af den ensidige fokus på at tilgodese svineeksportens interesser.
[Henrik] Men lad os lige få dokumenteret vores påstand.
[Henrik] I det følgende bruger jeg udelukkende tal fra svineeksportens interesseorganisation, så datagrundlaget kan de i hvert fald ikke udfordre.
[Henrik] Talene kommer fra rapporterne, der ligger under det menupunkt på hjemmesiden, der hedder Tal og Analyser.
[Henrik] Der er en masse rapporter, eksporter og importtal, altså svineeksportens lobby, det er der talene kommer fra.
[Henrik] Fødevarekløngen er generelt et importtungt erhverv, og det er der som sådan ikke noget galt med.
[Henrik] Men det betyder så også, at eksporten ikke helt er så stor og har så stor en indflydelse på dansk økonomi, som tallene blæses op til.
[Henrik] Her ser vi på tre års importindtægter for hele fødevarekløngen, og som du kan se, så er eksporten ganske rigtig godt 170 milliarder, men for at lave den eksport, så skal der indkøbes fra andre lande for godt 80 milliarder.
[Henrik] Nettoeksporten er altså noget lavere.
[Henrik] Hvis vi så zoomer lidt længere ind og fokuserer på det, der hedder landbrugskomplekset, så kan vi få et mere retvisende billede af, hvad den reelle landbrug har af indtjening.
[Henrik] Det er altså alle de aktiviteter og følgeerhverv, der er i en egentlig fødevareproduktion, altså fiskeri og mejeri og kød og grønsager og kornhøst og alle de her ting.
[Henrik] Her er eksporten godt 93 milliarder, men fratrækkes den krævede vare og tjeneste import, som opretholder produktionen, så er nettoeksporten altså reduceret til 56 milliarder.
[Henrik] Og det er altså for alt, altså landbrug og fiskeri og det hele, som der ikke er nogen i Danmark, jeg nogensinde har mødt, der gerne vil lukke.
[Henrik] Det, der møder modstand i Danmark, det er svineeksporten, fordi den fylder mest, og indtjeningen er ikke tilsvarende.
[Henrik] Svineeksporten, inklusiv smågrise og følgeerhverv og slagterier osv., det har typisk en eksport på godt 35 milliarder kroner.
[Henrik] Men som med de andre landbrugserhverv, så kræver det en stor import og opretthold den her produktion.
[Henrik] Der importeres for eksempel godt 160.000 tons svinekød til en værdi af 5 milliarder, som primært ompakkes eller bearbejdes og så reeksporteres.
[Henrik] Svineeksporten kræver også en enorm proteinafgrødet import fra Sydamerika på godt 2 millioner tons foder til et sted mellem 5 og 10 milliarder af leptofoderprisen.
[Henrik] Jeg tror det er 1,8 millioner sidste år eller sådan noget.
[Henrik] tons foder fra Sydamerika.
[Henrik] Hvor der købes traktøjer i udlandet til at bearbejde fodermarkederne, der købes medicin til grisene osv. Der er altså en stor import, som skal fratrækkes den her eksport, fordi det ikke er penge, der lander i det danske samfund.
[Henrik] Og derfor så er nettoeksporten fra svineproduktion, hvis vi skal være rigtig flinke, 20 milliarder, fordi svineeksport det er så importtungt.
[Henrik] Men 20 milliarder, det er også penge.
[Henrik] Her kommer problemet så.
[Henrik] Landbrugsmaskinerne, der skal bruges til bedrifterne, på trods af at de vejer meget og belaster vejen i landdistrikterne, det ved du, hvis du bor derude,
[Henrik] så er der ikke rigtig nogen afgift på dem, som du for eksempel betaler registreringsafgift og vægtafgift.
[Henrik] Der er de friholdt.
[Henrik] Den diesel, der fyldes på maskinerne, den er også afgiftsfriholdt.
[Henrik] Den energi, der bruges til at opvarme stallene, den er også afgiftsfriholdt.
[Henrik] Den nationale foderproduktion, som er den største udgift, den er subsidieret med mellem 5 og 6 milliarder.
[Henrik] Det er sådan lidt svingende, men det er i det leje.
[Henrik] Staldbyggerierne, de er lavet med tilskud.
[Henrik] Og når jeg så leder rundt i følgeerhvervene i selskaber som Danish Crown osv., så betales der et par hundrede millioner i skat.
Det gør der.
[Henrik] Det er bare ikke i nærheden af, hvad der gives i tilskud.
[Henrik] Og selv hvis man bare tog de her 20 milliarder, altså hele nettoeksporten, og så lagde traditionelle industrital ned over, altså hvor stor en del af værdiskabelsen betales der typisk i skat, så ville det ikke være nok.
[Henrik] Og i den her industri, der er skatteindbetalingerne altså enormt meget lavere end i traditionel industri, fordi der er en masse afgiftsfrihold, så der er bare en masse faktorer, der gør sig gældende i den industri her.
[Henrik] Så vi kan godt have en diskussion om, hvor stort underskuddet er.
[Henrik] Og det får jeg hjælp til at regne ud det præcise tal, så man lige kan sige, at her er det, og jeg er jo ikke økonom osv.
[Henrik] Men vi kan ikke have en faktafundet diskussion om, at der er et underskud, fordi det er der.
[Henrik] Og her kommer også bare fem, der rydder bordet totalt, hvis der skulle være nogen uenighed.
Indtil nu.
[Henrik] Det her drejer sig kun om tilskuddet holdt op mod skatteindbetalingen.
[Henrik] Men hertil kommer der jo et tosiffret milliardbeløb om året til at rydde op efter alle de her eksternaliteter fra gylden og pesticiderne osv., som pålægges staten, kommunerne og vandværkerne.
[Henrik] Så uden overhovedet at sætte en pris på, hvad det koster, at danskerne ikke kan have nogle naturer og økosystemservices osv., hvis man bare kigger på de direkte udgifter til at rydde op efter kvælstof og renset drikkevand osv., så tækker det her minus altså bare op med mange, mange, mange milliarder kroner om året.
[Henrik] Og så kan du ellers efter din egen smag fylde på med tabt turisme, fordi vores landdistrikter er gyldigmarker, og hvis turisterne ikke gider at bruge tid derude, så er der sgu nok heller ikke så rart derude at bo.
[Henrik] Så du kan også snakke om tab i boligpriser osv. Sundhedsomkostninger ved Amodjagt-forureningen.
[Henrik] Du kan blive ved!
[Henrik] Men det er sådan set bare at gnide salt i såret.
[Henrik] Jeg tror for nuværende bare, at vi skal holde det simpelt.
[Henrik] Det er åbenlyst, at Danmark er bedre tjent uden svineeksport.
[Henrik] Også økonomisk.
[Henrik] Hvor meget bedre det så er, det kan vi diskutere.
[Henrik] Men lad os bare holde fast i det simple.
[Henrik] Det er bedre for Danmark.
[Henrik] Og derfor prøver svineeksportens interesseorganisationer at gemme svineeksportens underskud i fødevarekløngen.
[Henrik] Og så siger de det største tal muligt.
[Henrik] Altså bruttoeksporten, hvor import ikke er fratrukket.
[Henrik] 200 milliarder kroner, hvis du lukker landbruget, hver gang nogen siger, at vi ikke gider at have verdens største svineproduktion per indbygger.
[Henrik] Men faktum er, at det er et forkert tal, og det er slet ikke præmissen.
[Henrik] Det, som folk gerne vil have, det er, at vi stopper med at lave svin til eksport, og det er der nogle rigtig gode argumenter for.
[Henrik] Og fordi der ikke er skide gode argumenter imod det, så laver man altså den her stråmand, og så investerer man hundredvis af millioner i kampagnekroner på at male modstanderen af svineeksporten op som den her stråmand.
[Henrik] Men det er en stråmand, de har skabt.
[Henrik] Det er ikke det, vi vil, det er ikke det, jeg vil, og det er ikke det, som nogen andre vil.
[Henrik] Og det er jo det, som lobbyisme og interessevaretagelse er.
[Henrik] Når vi så en sjælden gang imellem får en meget klog mand ind i debatten.
[Gæst] Det er også de afledte erhverv, det er eksporterhvervene, det er alle, der arbejder med at udvikle fødevareprodukter osv. Hvor langt går det?
[Morten Borgved] Det går ikke.
[Morten Borgved] Hvorfor ikke det?
[Morten Borgved] Fordi landbruget ikke betyder særlig meget for dansk økonomi.
[Morten Borgved] Det er klart, der er noget beskæftigelse i det, men det er ikke en særlig stor del af dansk økonomi.
Sådan er det.
[Gæst] Og når vi hører, det kommer vi til at høre, jeg er sikker på, om et øjeblik, eksporttal, hvor man siger, at vi eksporterer for så og så meget, hvilken vægt skal man tillægge det?
[Morten Borgved] Heller ikke særlig meget.
[Morten Borgved] Vi kommer til at eksportere andre ting, vi kommer til at reducere importen, så det kommer heller ikke til at betyde særlig meget, hvis vi reducerer landbrugsproduktionen.
[Henrik] der glides der af på det her med, at svineeksport ikke er så vigtigt for dansk økonomi.
[Henrik] Og så handler det pludselig om klima eller om alt muligt andet.
[Henrik] Det her betyder noget for Danmark.
[Gæst] Det betyder noget for sammenhængskraften.
[Gæst] Ja, for sammenhængskraften.
[Gæst] Det er jo ikke et økonomisk argument, Morten Borgved.
[Gæst] Lad os lige prøve at holde fast i det her og dele det op en gang.
[Gæst] En ting er den betydning, det har for de familier, der er beskæftiget i verden.
Selvfølgelig en grundsat betydning for dem.
En sekund.
[Gæst] For samfundet.
[Gæst] For samfundsøkonomien.
[Gæst] Hvor stor er betydningen der?
[Gæst] Det er en stor betydning.
[Gæst] Kan man trække 160 milliarder i eksport ud af ligningen?
[Gæst] Kan man trække 125.000 jobs ud af ligningen?
[Morten Borgved] Altså, det vi har regnet på, det er jo ikke at lukke landbruget, men det er at lave en omkostningseffektiv begrænsning af landbruget, som vil betyde, at en fjerdedel af landbruget lukker.
[Morten Borgved] Sådan cirka en fjerdedel af beskæftigelsen forsvinder.
[Morten Borgved] Og det er ikke et samfundsøkonomisk problem.
[Morten Borgved] Det er omvendt faktisk den billigste måde at lave den her grønne omstilling.
[Henrik] Man skal forstå, at de her mennesker er ikke ansat til at finde sandheden.
[Henrik] De er ansat til at opretholde og udbygge den danske svineeksport.
[Henrik] Det er ejerne af svineeksporten, der betaler deres løn, og de er så interesserede i, at den her industri beskyttes.
[Henrik] Det er jo interesseorganisationer, de varetager interesser fra dem, der betaler dem.
[Henrik] Og så siger jeg jo, at hvis vi danskere ikke tilsvarende begynder at prioritere noget interessevaretagelse for os selv, så vi kan få noget natur som alle andre lande, så vinder Svinexporten med deres kampagnearbejde, som de har gjort de sidste, jeg ved ikke hvor længe.
[Henrik] Så jeg har oprettet en indsamling til kampagnearbejde mod Svinexporten.
[Henrik] Den ligger der et link til øverst i kommentarfeltet.
[Henrik] Du kan også støtte andre naturorganisationer som DN osv., men det er vigtigt, at vi organiserer os.
[Henrik] Og hvis vi organiserer os lidt, os der gerne vil af med svineeksport, så har de ikke en chance, fordi vi er mange flere, og vigtigst af alt, vores argumenter er meget bedre.
[Henrik] Og så vil jeg altså bare sige, at det er et seriøst eventyr, at vi sammen, os danskere, skal vinde over kongerigets mest magtfulde lobbyorganisation, og så kæmpe for vores natur.
[Henrik] Der er noget at være entusiastisk omkring.
[Henrik] Jeg synes eventyret i den kamp her er så spændende, og derfor så kæmper jeg den.
[Henrik] Det er så spændende og målet kommer med en værdi, som man slet ikke kan forestille sig, hvis vi danskere kan få 1-2 millioner hektar natur i Danmark, der hvor der er fodermarker.
[Henrik] Og det kan du hjælpe med at få til at ske ved at dele den her video, ved at oplyse dig selv, så du selv kan blive klogere, og ved at oplyse andre.
[Henrik] Og så ved at finde din kærlighed frem til vores land, og så lysten til at beskytte det.
[Henrik] Og der er ikke noget galt med at elske sit land.
[Henrik] Danmark er værd at elske, for vi har et skønt fællesskab, som vi har skabt, med det mest dyrebare, som vi har i fællesskab.
[Henrik] Det er vores areal.
[Henrik] Og det skal ikke prioriteres til en svineeksport, som vi tæpper penge på.
[Henrik] Det er simpelthen for dumt, og det sker kun fordi svineeksportens interesseorganisation har slået afsted med at vildlede os.
[Henrik] Men det kan vi da så sandeligt lave om på ved at sprede noget viden.
[Henrik] Så tak fordi du tilegner dig selv noget viden og hjælper med at sprede det.
[Henrik] Og tak fordi du ser med.