Den danske stat taber en formue på at støtte og opretholde svineeksporten. Det er den bedst gemte hemmelighed i L&F - skjult i fødevareklyngens regnskab 🇩🇰

Transcript

[Henrik] Lad mig gå igennem niveauerne dernede af, fordi det som Landbruget rigtig godt kan lide at sige, eller Landbrug og Fødevare, som er den her største og mest magtfulde lobbyorganisation i Danmark, nogen siger det er ældre sagen, jeg siger det er Landbrug og Fødevare, fordi de handler imod danskernes interesser, så der er ligesom noget at bruge magten på.
[Henrik] Det som de rigtig godt kan lide at sige, det er at vi har Fødevareklønge, som eksporterer for 200 milliarder kroner, og hvis der er nogen, der bare piller det mindste ved Landbruget, så frafalder der 200 milliarder kroner.
[Henrik] Og til den historie, der skal der lyde, at der er en import, altså krævet tjenester og varer til den eksport, der er næsten 100 milliarder.
[Henrik] Så nettoeksporten for hele fødevareklængen, som er skønt, og som ingen mennesker nogensinde kunne finde på at lukke, men det er en stråmand, landbrugere har fødevare, de har skabt, så der er nettoeksport på 100 milliarder.
[Henrik] Og de skaber jo den her stråmand, når folk siger, at vi skal gøre noget ved kriseproduktion, eller vi skal beskytte naturen, så skaber de den her stråmand og siger, du vil bare lukke hele fødevareklængen.
[Henrik] Men fødevarekløng er jo øl og tobak og kage, og i øvrigt også en masse videnserhverv og en masse industrimaskiner osv.
[Henrik] Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, som er af med hele fødevarekløngen.
[Henrik] Så kommer man ned på næste niveau, som er det, der hedder landbrugskomplekset, som i 2022 eksporterede for, jeg tror, 93 milliarder kroner.
[Henrik] Og der var så en krævet tjeneste af vareimport, der gjorde, at deres nettoeksport var 56 milliarder.
[Henrik] Så kommer vi ned i nærheden af noget.
[Henrik] Det er kun landbrug og fiskeri og slagteri og bearbejdning osv. Så kommer vi ned i noget, der er lidt tættere.
[Henrik] Hvis vi så zoomer ind på svineproduktionen, så har den en eksport på godt 35-36 milliarder, og det er inklusive smågrise og det hele, så det er alt, hvad der kommer fra slagterier og fra svin osv.
[Henrik] Men der er også en enorm varetjenesteimport til den, og den er endnu større, den er endnu mere importtung.
[Henrik] For det første, så er der 5 milliarder import i 160.000 tons svinekød, som bliver hævet op til Danmark, og så reeksporteret, ompakket eller fredet eller sådan noget.
[Henrik] og reeksporteret.
[Henrik] Og jeg kunne gå ud af en hel sideben, hvor jeg siger, at det faktisk forholder sig på samme måde med minkindustrien.
[Henrik] Deres eksport var slet ikke så stor.
[Henrik] Der var bare rigtig mange skin, der røg igennem Copenhagen før, og det blev indkøbet solgt.
[Henrik] Men det skal vi ikke ud i i dag.
[Henrik] Men det er bare fordi, jeg er jo træt af den minkpakke, som alle andre også er, fordi det blev blæst op til et erhverv, det slet ikke er.
[Henrik] Det var en dunderende underskudsforretning også, det der minkerhverv.
[Henrik] Men hvis man så går ned til svineeksporten, så er der en vare- og tjenesteimport på godt 15 milliarder.
[Henrik] Og det er i primært søjere fra Sydamerika.
[Henrik] Altså der bliver importeret sådan 1,7-1,8 millioner tons søjere fra Sydamerika, der koster mellem 6 og 10 milliarder, alt efter hvor fodrepriserne de er henne.
[Henrik] Så er der en masse maskiner, landbrugsmaskiner og alt muligt forskelligt, der skal importeres.
[Henrik] Så nettoeksporten er godt 20 milliarder.
[Henrik] For 20 milliarder i nettoeksport.
[Henrik] Der kan du ikke på nogen som helst måde ende med at betale så meget i skat, som der bliver givet i støtte til fodreproduktionen.
[Henrik] Og det her, det er udelukkende, hvor meget får man i tilskud, og hvor meget betales der i skat.
[Henrik] Dertil, der kommer så et væld af det, der hedder eksternaliteter.
[Henrik] som er kvælstofsforurening, og at det fylder, og tabturisme, og man kan jo lægge på, hvad man gerne vil.
[Henrik] Altså der kan man jo blive ved for evigt, og så sige, ja, men okay, nu skal vi begrænse CO2’en i resten af samfundet, det koster nogle penge, hvis nu vi ikke havde den CO2 fra landbruget, så ville det koste noget mindre, og så videre, og så videre.
[Henrik] Men det, jeg fokuserer mest på, det er de sådan rene udgifter, som er kvælstof, og så videre.
[Henrik] Og der er underskuddet bare enormt for den danske stat.
[Henrik] Og det er jo ikke det samme, vi hører fra landbrug og fødevare, som jo hver gang man siger, at man vil lukke en svinestal, siger, at så mister vi velfærd, så mister vi det ene, det andet og det tredje.
[Henrik] Og ikke nok med, at der i indkomstskat ikke bliver betalt særlig meget, fordi det er arbejdspladser, altså ikke nok til at dække værk i indkomstskat.
[Henrik] Der er jo ikke dieselafgift, der er ikke registreringsafgift, der er ikke vægtafgift, der er ikke afgift på det energi, man bruger til at opvarme stallen.
[Henrik] Altså utrolig afgiftsfriholdt erhverv, så der er bare ikke rigtig nogen skatteindtjening.
[Gæst] Så det er jo en del af en lidt, hvis man bare vil bryde ind og dvæle lidt ved det her, så afgiftsfriholdningen er jo lidt også en stjult subsidiering, kan man sige.
[Henrik] Nogle regner den med, når vi kigger på landbrugsstøtten.
[Henrik] Nogle siger, at landbrugsstøtten er 12,5 milliarder, fordi de regner de afgiftsfritagelser med.
[Henrik] Men jeg prøver ligesom virkelig at…
[Henrik] og argumentere ud fra de mest konservative tal overhovedet.
[Henrik] Og når jeg præsenterer det, så bruger jeg de tal, jeg finder inde i Landbrug og Fødevarets egne analyser.
[Henrik] De trækker dem så meget fra Danmarks statistik.
[Henrik] Men bare for hele tiden at henvise tilbage til det mindste tal, jeg kan, eller hvad man skal sige.
[Henrik] Så jeg prøver virkelig ikke at blæse noget som helst op.
[Henrik] Og så kan man sige, at det sidste, der så er tilbage, det er, okay, så skaber de nogle arbejdspladser.
[Henrik] Men størsten af de arbejdspladser, det er jo romaner og ukrainer, de har hævet op på alle mulige praktikordninger for ikke at betale dem nogen penge, for der er sgu ikke nogen danskere, der gider at gå rundt ude i en stal.
[Henrik] til under 100 kroner i timen og slå små griseungerne ned i gulvet, der ikke kan vokse hurtigt nok.
[Henrik] Så det er bare en industri, der har kørt.
[Henrik] Bål stændig er sporet.
[Henrik] Og det, jeg så prøver at fokusere rigtig meget på i mit indhold nu, det er bare, at det er en dårlig forretning.
[Henrik] Og jeg siger jo, når man har et erhverv, der fylder godt hver anden kvadratmeter i Danmark, forpester vores indre farvand, og spreder gylde ud over folk, og ammoniakforurening, folk bliver syge af det ene og det andet, så skulle man jo forvente, at der var en tilsvarende skatteindbetaling, der for fællesskabet kunne retfærdiggøre, at man fylder og lugter så meget.
[Henrik] Og så siger jeg, det er der ikke.