ANTIBIOTIKA-RESISTENS
ETISK RÅD MED KÆMPE UDTALELSE

Her er en af de store nyheder! ��

Vi har i dag dyrlæge Astrid Ruegård med for at dække denne historie:

Etisk råd stempler ind i debatten med en sønderlemmende kritik af svineproduktionens udvikling til dyrefabrikker og deraf det enormt store forbrug af antibiotika, som er nødvendigt i en sådan, lad os bare sige hård, produktionsform. Og etisk råd er ikke hr. hvem som helst.

Rådet blev oprettet ved lov i 1987 af folketinget, og det opererer uafhængigt af, men med 17 medlemmer udpeget af sundhedsministeriet, der hver sidder for en 3-årig periode. Rådet består groft sagt af førende læger, forskere, direktører og ledere af uddanelsesinstitutioner. Rådets formål er at rådgive folketinget i etiske spørgsmål, og det gør de så i den grad i denne omgang.

Fortsat udbredelse af antibiotikaresistens herhjemme og i udlandet vil gøre helt almindelige indgreb som kirurgi, kejsersnit, kemoterapi og dialyse stadig mere risikable for den enkelte danske patient og også mere omkostningstunge for det danske sundhedsvæsen; det koster allerede nu liv hvert år i Danmark, og jeg er i kontakt med flere, som har haft selv og flere børn igennem hårde sygdomsforløb på grund af resistente bakterier fra svinestalde. Nogen af dem er stadig syge - deres historier arbejder vi på at kunne fortælle.

I en udtalelse på 102 sider konstaterer rådet enstemnigt, og jeg citerer “Alle det Etiske Råds medlemmer mener, at der er brug for en forstærket indsats for at få nedbragt antibiotikaforbruget markant i den veterinære sektor, og at der i særdeleshed er brug for ændringer i måden hvorpå man holder produktionsdyr i Danmark.”

I kritikken af produktionsformen udtaler rådet ENSTEMNIGT. Det er kæmpe det her.

“Eksempler på sådanne praksisser er avlsprogrammer målrettet store kuldstørrelser, lav fravænningsalder for fravænningsgrise, umoderne staldsystemer og lange transporttider. Alle forhold der i sig selv øger dødeligheden og sygeligheden, hvorfor antibiotika her benyttes til at forebygge og behandle sygdom, der netop er opstået som konsekvens af produktionsforholdene.”

Transcript

[Henrik] Velkommen tilbage, tak fordi du ser med, og her er en af de store nyheder.
[Henrik] Vi har i dag dyrelæge Astrid Rugård med for at dække den her historie, fordi etisk råd stempler ind i debatten med en sønderlemende kritik af svineproduktionens udvikling til dyrefabrikker, og deraf det enormt store forbrug af antibiotika, som er nødvendigt i en sådan, lad os bare sige hård produktionsform.
[Henrik] Og etisk råd, det er ikke her hvem som helst.
[Henrik] Rådet blev oprettet ved lov i 1987 af Folketinget, og det opererer uafhængigt af, men med 17 medlemmer udpeget af Sundhedsministeriet.
[Henrik] De sidder hver for en treårig periode, og rådet består groft sagt af førende læger, forskere, direktører og ledere af uddannelsesinstitutioner.
[Henrik] Rådets formål er at rådgive Folketinget i etiske spørgsmål, og det gør de så i den grad i den her omgang.
[Henrik] Fortsat udbredelse af antibiotikaresistens herhjemme vil gøre helt almindelige indgreb som keogi, kejsersnit, kemoterapi og dialyse stadig mere risikabelt for den enkelte danske patient og også mere omkostningstungt for det danske sundhedsvæsen.
[Henrik] Det koster allerede nu liv hvert år i Danmark, og jeg er i kontakt med flere, som selv har haft børn igennem flere sygdomsforløb, på grund af resistente bakterier fra svinestal.
[Henrik] Nogle af dem er stadig syge, og deres historier arbejder vi på at kunne fortælle.
[Henrik] I en udtalelse på 102 sider, der konstaterer rådet enstemmeligt, og jeg citerer…
[Henrik] Alle det etiske råds medlemmer mener, at der er brug for en forstærket indsats for at få nedbragt antibiotikaforbruget markant i den veterinære sektor.
[Henrik] Og at der i særdeleshed er brug for ændringer i måden, hvorpå man holder produktionssyre i Danmark.
[Henrik] I kritikken af produktionsformen, der udtaler rådet enstemmeligt, det er kæmpe det her.
[Henrik] Eksempler på sådan praksiser er autoprogrammer målrettet store kuldstørrelser, lav fravændingsalder for fravændingskrise, umoderne stalsystemer og lange transporttider.
[Henrik] Alle forhold, der i sig selv øger dødeligheden og sygeligheden, hvorfor antibiotika her benyttes til at forebygge og behandle sygdom, der netop er opstået som konsekvens af produktionsforholdene.
[Henrik] De tilføjer yderligere, citat, dette udefra en forståelse af, at valg af produktionsform, det også udgør et selvstændigt miljø, dyre og sundheds etisk spørgsmål.
[Henrik] Og senere, den veterinære sundhedssektor bør som minimum sigte til, at typer af antibiotika, som betragtes som kritisk vigtige for human behandling, reserveres udelukkende til humant bro.
[Henrik] Og til at gøre os klogere på, hvad det er for en produktionsform, som etisk råd, de kommenterer på, der har vi dyrelæge Astrid Rogård med i dag.
[Henrik] Astrid blev i øvrigt fyret fra Fødevarestyrelsens tilsynsmyndigheder for godt 20 år siden, fordi hun ikke kunne acceptere den lempelige kontrolindsats i de store dyrehold.
[Henrik] Astrid har siden på forskellige måder, både professionelt og civilt, forsøgt at løse de her problemer, senest med jagten på den hemmelige beredskabsplan for husdyrhold i tilfælde af sygdomsudbrud.
[Henrik] De historier vil vi meget gerne høre om en anden dag, men Astrid, kan du ikke gøre os klogere på, hvad er det etisk råd, de råber op om i den her enstemmelige udtalelse?
[Astrid Ruegård] Altså etisk råd påpeger jo, at der i forbindelse med den måde, man håndterer grisene på, opstår nogle sygdomme, som ikke ville være kommet under normale omstændigheder eller naturlige forhold, og som man så inden for landbruget føler sig tvunget til at behandle, fordi man jo gør det af…
[Astrid Ruegård] dyrevelfærdsmæssige årsager, og det er faktisk et af de kæmpestore problemer i det danske landbrug, og det er fordi, man for mange år siden, tilbage i 70’erne og 80’erne, begyndte at udvikle staldsystemer i beton og stål, og man intensiverede avlen, så man kunne få nogle dyr, der havde nogle bestemte egenskaber, og i den her sammenhæng, der…
[Astrid Ruegård] Handler det om ydelse, og det kan enten være i form af mælk, eller kød, eller smågrise, eller skinn, eller pels, eller whatever.
[Astrid Ruegård] Man havde et mantra, og det har landbruget stadigvæk.
[Astrid Ruegård] Der handler om, at man vil have så mange dyr som muligt, på så små arealer som muligt.
[Astrid Ruegård] Og de skal yde så meget som muligt med så lav fodertildeling som muligt.
[Astrid Ruegård] Og det er stadigvæk landbrugets mantra.
[Astrid Ruegård] Og når man har sådan et mantra, så kan det kun gå ud over dyrene, og det gør det.
[Astrid Ruegård] Og det gør det i form af, at dyrene får sygdommen, som udelukkende opstår ud fra måden, man avler og fodrer og håndterer dem på, opstaller dem på.
[Astrid Ruegård] Alle de her sygdomme, der opstår…
[Astrid Ruegård] På grund af måden, man har afledt og fodret og behandlet og opstaldet dyrene på, dem kalder man produktionssygdomme.
[Astrid Ruegård] Det blev et begreb i 1980’erne, og det var egentlig et helt nyt sygdomsbegreb, fordi de sygdomme findes ikke under normale omstændigheder, eller i hvert fald kun i meget, meget ringe antal.
[Astrid Ruegård] Og det betyder, at i dag, når man uddanner en dyrlæge,
[Astrid Ruegård] så bliver dyrlægerne ikke oplæret i at behandle så meget enkeltdyr, som man gjorde i gamle dage, hvor det måske var, ja, det kunne være en skade, det kunne være et fødselsproblem, det kunne være fejl i fodringen, det kunne være forgiftninger, det kunne også være infektioner af forskellig art.
[Astrid Ruegård] I dag er det alle de her produktionssygdomme, som dyrlægerne bliver oplæret i, at det er normalt.
[Astrid Ruegård] Og det er det jo bare ikke.
[Astrid Ruegård] Der er mange af dem.
[Astrid Ruegård] Der er rigtig mange af dem.
[Astrid Ruegård] Og jeg kan godt prøve at tage dem fra en ende af, men etisk råd har jo fat i en af dem, som er rigtig vigtig, og det er det med, at man tager smågrisene fra solen allerede, når de er imellem 21 og 28 dage.
[Astrid Ruegård] Og det er for sådan en lille gris alt, alt, alt for tidligt.
[Astrid Ruegård] Det er dens tarmsystem slet ikke klar til.
[Astrid Ruegård] Og det betyder, at der opstår…
[Astrid Ruegård] Store problemer, når man har fjernet de her smågrise fra deres mor, og det gør man jo bræt bare på en dag.
[Astrid Ruegård] Slut, der er jo ikke noget fravænding.
[Astrid Ruegård] Altså, det er jo ikke noget at fravænde.
[Astrid Ruegård] Der er en indbygget tidsfaktor.
[Astrid Ruegård] Og det er der ikke her.
[Astrid Ruegård] Så man kan ikke kalde det fravinding.
[Astrid Ruegård] Man kan kalde det frarivning, for eksempel.
[Astrid Ruegård] Men man fjerner altså de her smågrise.
[Astrid Ruegård] Og det betyder, at når de så ikke længere får mælk fra deres mor, så kan deres tarmsystem ikke holde til.
[Astrid Ruegård] Foder bliver tilbudt, og så får man diarréer, som man er nødt til at behandle med antibiotika eller med tungmetaller.
[Astrid Ruegård] Man har jo brugt zink som en anden mulighed.
[Astrid Ruegård] Det kan det så forbudt nu, og kover er også en ting, man bruger.
[Astrid Ruegård] Tungmetaller fungerer også, de er også bakteriedræbende.
[Astrid Ruegård] Der er bare så det uheldige, at de passerer ud i gylden og kommer videre ud på markerne, så de danske marker er meget kover og zinkforurenet.
[Astrid Ruegård] Det er et helt andet problem.
[Astrid Ruegård] Men der er masser af andre tilfælde af produktionssygdomme, som også kræver antibiotika, og som er på hele den lange liste over produktionssygdomme.
[Astrid Ruegård] som jo er menneskeskabte.
[Henrik] Tusind tak Astrid.
[Henrik] Kan jeg få dig til at fortælle om, hvad er det for nogle staldsystemer, der bruges, som krediteres af etisk råd i den her sammenhæng?
[Astrid Ruegård] Jamen danske svinestal i dag er lavet af beton og stål.
[Astrid Ruegård] Og det er ligesom det.
[Astrid Ruegård] Og der skal man forestille sig, når man kommer ind i sådan en stald, at der er helt gitter af…
[Astrid Ruegård] Stålkonstruktioner, som enten deler rummet op i stier, eller måske endda i enkelbokse til enkeltdyr, er altså meget lidt forenlige med noget levende.
[Astrid Ruegård] Lovgivningen angiver jo forskellige krav til areal til hver enkeltdyr, eller det vil sige, at der ikke er nogen regler, der angår søer.
[Astrid Ruegård] Men for slagtesvin og smågris er der arealkrav.
[Astrid Ruegård] Jeg ved ikke engang, hvordan de er opfundet, de arealkrav, men de er i hvert fald meget, meget lave.
[Astrid Ruegård] Klassikeren er jo den der 100 kilos gris, der skal have 0,65 kvadratmeter.
[Astrid Ruegård] Det svarer jo stort set til det, den fylder, når den står.
[Astrid Ruegård] Og sådan er det egentlig hele vejen ned igennem systemet, at der ikke er meget ekstra gulvplads til noget som helst.
[Astrid Ruegård] Så dyrene går meget tæt.
[Astrid Ruegård] Og de er samtidig unge, og de er måske lejesyge, og de kan ingenting lave derinde.
[Astrid Ruegård] er selvfølgelig også afledt til at vokse meget hurtigt.
[Astrid Ruegård] En slagtegris imellem 30 og 100 kilo tager cirka et kilo på om dagen.
[Astrid Ruegård] Det er altså meget.
[Astrid Ruegård] Og det vil sige, at deres hoved er også fixeret meget på at spise.
[Astrid Ruegård] Og det er måske måden, de egentlig overlever at være i det system på.
[Astrid Ruegård] At de er så madfixeret, og når de så har fået mad, så sover de, og så igen og igen.
[Astrid Ruegård] Men det giver jo bare nogle adfærdsproblemer, fordi en gris samtidig også både er nysgerrig og har lejeløst.
[Astrid Ruegård] Og da det er unge individer,
[Astrid Ruegård] Så deres immunsystem jo ikke er fuldmodent, og de går tæt, og der er måske lidt småfugtigt derinde, også fordi man prøver at køle stallen ned mange steder med vanddamp.
[Astrid Ruegård] Alt det, det giver ideelle betingelser for alle former for bakterier og virus.
[Astrid Ruegård] Og det vil sige, at der er meget sygdom, og der skal behandles meget med antibiotika og med andre midler.
[Astrid Ruegård] Og det er jo det, etisk råd påpeger, at der er jo…
[Astrid Ruegård] Der giver jo ingen mening, at man har lavet nogle stallesystemer, udviklet nogle stallesystemer, som gør dyrene syge, og så bagefter påberåber sig, at man skal behandle med en antibiotika, fordi det gør man af dyrevelfærdshensyn.
[Astrid Ruegård] Det giver jo ingen mening.
[Astrid Ruegård] Og det er jo klart, at det bør man lave om på.
[Astrid Ruegård] Vi er staldsystemmæssigt kommet helt ud af en forkert tangent.
[Astrid Ruegård] Landbruget havde mange år der i 70’erne, 80’erne og 90’erne, hvor de selv konstruerede alle de her staldsystemer.
[Astrid Ruegård] Og ingen gik ind og sagde, at vi ved noget om griseadfærd, burde man ikke tænke på det, eller vi ved noget om smitte i sådan nogle unge individer, der går tæt sammen, eller…
Altså, samfundet omkring var travse.
[Astrid Ruegård] Og derfor er vi endt, hvor vi er i dag, med nogle systemer, der gør dyrene syge, og som gør, at vi har et antibiotikaforbrug, der kan betyde, at der kommer resistente bakterier ud i samfundet, som kan slå os alle sammen ihjel.
[Astrid Ruegård] Og vi, altså…
[Astrid Ruegård] Jamen, det er jo et fuldstændigt skråplan, og der må man simpelthen bare se i øjnene, at det skal laves om.
[Astrid Ruegård] Det går ikke.
Der skal ændres.
[Henrik] Tusind tak.
[Henrik] Du var lige kort rundt om en løsning, men kan vi få en anbefaling fra dig?
[Henrik] Du ved meget om produktionsformerne.
[Henrik] Etisk Råd har givet deres anbefaling.
[Henrik] Hvad vil du råde vores folkevalgte til at gøre?
[Astrid Ruegård] Der vil jeg helt klart lægge mig op af det, som etisk råd kommer frem til i deres rapport.
[Astrid Ruegård] Og det er, at man kan ikke fortsætte med den her konventionelle svineproduktion og slet ikke med de følger, den har.
[Astrid Ruegård] Etisk råd anbefaler, at man måske går efter de økologiske principper.
[Astrid Ruegård] Økologien har kun et antibiotikaforbrug på nogle få procent i forhold til det, den konventionelle produktion har.
[Astrid Ruegård] Og på mange måder er der jo andre store fordele ved økologisk produktion, blandt andet at man ikke bruger gift og pesticider og sådan noget på markerne.
[Astrid Ruegård] Så der vil jeg helt klart sige, at som etisk råd påpeger, at vi bør stoppe den konventionelle produktion.
[Astrid Ruegård] gå i retning af økologisk produktion med et meget, meget mindre antal dyr.
[Henrik] Tusind tak, Astrid, og tak fordi du kunne være med i dag på trods af en, når nu vi taler om sygdom, slem gang for kølelse.
[Henrik] Det er årstiden for det, men en tak fra os skal der lyde med et ønske om god bedring til dig.
[Henrik] Det er heldigvis ikke en resistent en af sorten.
[Henrik] Det rimer jo ikke på luk, svine, eksporten.
Selv tak.
[Henrik] Tak Astrid.
[Henrik] Og til dig, der ser med, rapporten er rimelig lidt læslig.
[Henrik] Den er spændende og diskuterer en række dilemmaer.
[Henrik] Jeg er generelt meget begejstret for etisk råds måde at præsentere deres udtalelser på.
[Henrik] Linket til rapporten finder du nede i kommentarfeltet.
[Henrik] Og som altid vil vi gerne fra hele redaktionen på to personer sige mange tak til dig, fordi du ser med igen i dag.