To landmænd fortæller om oplevelser i danske svinestalde 🐖

Hvis du vil fortælle din historie, fra danske svinestalde, så hører jeg gerne fra dig 🇩🇰

Vi arbejder for at udvikle dansk landbrug væk fra svineeksport, og i retning af en mere skånsom produktion for vores land, borgere i landdistrikter og dyrene.

Tak fordi du ser med 🙏

Transcript

[Henrik] Vi skal høre fra to af vores landsmænd i dag, der har arbejdet i en meget lukket industri, som det er svært at få indblik i.
[Henrik] Hvem passer på grisene?
[Henrik] Det spørgsmål har TV2 stillet i to forskellige dokumentarer nu med godt et års mellemrum, men jeg savner lidt rent faktisk at få svar på det spørgsmål, som er…
[Henrik] Hvem passer egentlig grisene?
[Henrik] Det er folk fra Afrika, Asien og Østeuropa, som udgør langt størstedelen af de medarbejdere, som er i de danske svinestalle.
[Henrik] Så det er ikke nemt at finde danskere, der kan fortælle om oplevelserne derude.
[Henrik] Men her er der to skønne danskere, som står frem og måske giver et indblik i, hvorfor det er svært at få folk, som har andre muligheder til at, ja jeg vil jo kalde det, mishandle de danske gris.
[Stine] Jeg hedder Stine, og jeg er faglært landmand, og jeg har passet heste og grise og køer.
[Frank] Jeg hedder Frank, og jeg har taget uddannelsen som landbrugsmedhjælper, og jeg har arbejdet med mink, heste, køer, og mit speciale var med gris.
Ja, helt klart.
[Frank] Det gør der.
Ja.
[Stine] Ja, altså jeg oplevede det her med, at alle søerne skulle op og stå hver dag for hver en pris nærmest.
[Stine] Og der er mange af søerne, særligt i farstallen, som har det dårligt i forbindelse med, at de skal fare.
Enten vil de ikke op og stå, eller de kan ikke, fordi de har det dårligt, eller har farefeber, eller har dårlige ben.
[Stine] Men de blev simpelthen tæsket med spark og slag i lysken og bag i og blev rykket i halen og fik tæsk med skovle og vi havde sådan en skraber til at fjerne en afføring med.
[Stine] Den havde sådan en skarp kant, den fik de også bare sådan nogle hak med ned bag i.
[Stine] Og ja, også i forbindelse med, at de skulle flyttes, så blev de slået med de der plader, man bruger til at drive dem med, og med grisestøder, og den bliver også tit brugt på en anden måde, end den egentlig skulle.
[Stine] Altså man skulle bruge den til at give grisen elektrisk stød med for at få dem fremad, men…
[Stine] Den fik de også bare nogle tæsk med.
[Stine] Altså hvis ikke de ville ud, så kunne landmanden eller ham den anden medhjælper, de kunne finde på at kravle op ovenpå, og så stå og hoppe ned oven i hovedet på dem, og sparke ned i hovedet på dem.
[Stine] Den dag er jeg jo ikke i tvivl om, at dyrene sagtens kan mærke.
[Stine] Selv når en flue lander på dem, kan de mærke det.
[Stine] Så selvfølgelig har de kunnet mærke, når vi har været voldelige over for dem.
[Frank] Ja, helt sikkert.
[Frank] Jeg fik at vide, at de kan ikke mærke spark og slag og alt det der, man nu har gjort ved dem, fordi de er så tyk hudet.
[Frank] Så de mærker ingenting.
[Frank] Hvis vi giver dem et ordentligt spark, så er det måske ligesom, at vi bare lige prikker.
[Frank] Så fik jeg faktisk at vide.
[Frank] Så jeg skulle bare spark til.
[Stine] Altså jeg stillede nogle spørgsmål indimellem, om man kunne gøre det på en anden måde.
[Stine] Men altså for det første, så den ene landmand, jeg arbejdede for, han var meget overbevist om, at hans dyr havde det rigtig godt.
[Stine] Og at det var det bedste, vi kunne gøre for dem.
[Stine] Det bliver tit bare affaret med, at hvis de skulle have mere plads, så ville det ikke køre rundt økonomisk.
[Stine] Og når jeg stiller spørgsmål til kastrationer, så er det jo meget den der med, at forbrugerne vil ikke have åndesmag i kødet.
[Stine] Så det er vi nødt til.
[Stine] Ellers kan vi jo ikke sælge det.
[Stine] For mig var det en langsom proces.
[Stine] Selvfølgelig var det voldsomt for mig i starten at vende mig til at være i den der produktion, men når man går i sådan noget hver dag, så lukker man bare lige så stille ned, eller lukker lidt af overfor det.
[Stine] Men jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev simpelthen depressiv af at være der.
[Stine] Men på det tidspunkt koblede jeg det ikke direkte sammen med, at det var på grund af mit arbejde,
[Stine] Men det gjorde især indtryk på mig, det her med, når jeg skulle kastrere handgrisene, at mange af søerne reagerede meget voldsomt på det.
[Stine] Og så havde jeg også flere tanker undervejs omkring det her med, at det undrede mig egentlig lidt, det her med, at vi generelt som mennesker behandler dyr forskelligt, alt efter hvilken art det er.
[Stine] At man kan have en hund, som nærmest er som et familiemedlem, og så kan man også have 500 søer ude i en stald, som bliver behandlet som slaver og får tæsk og får taget deres børn og bliver lemlæstet uden bedøvelse.
[Frank] Jeg tror bare, det er mange ting i det hele.
[Frank] Det der med, at man tror, at man faktisk gør noget godt.
[Frank] Og får en masse løgn smidt i ansigtet, ikke også?
[Frank] Som man har gået og tro på i lang tid.
[Frank] Hvor man så senere finder ud af, at man bare blander løgn op i ansigtet.
[Frank] Plus at…
hvor mange kris, man ikke har slået ihjel, imens man har arbejdet derinde inden for farstallen, eller hvor klam man egentlig ikke har været, når man skulle inseminere en sov for eksempel.
[Frank] Det der med at tage den på patterne og tage knæet op lige ved bagbenet deroppe.
[Frank] og skulle sætte sig ovenpå den, og skulle sprede med fingrene dens skammelæber og sådan noget, og komme en slange ind i… Ja…
[Frank] Altså, jeg synes bare, der er så mange ting, som der bare lige…
Jeg tror, det er lidt af det hele faktisk, hvad man har været med til at gøre, hvor man så lige pludselig finder ud af, at hvor ulækkert og klamt det egentlig er, det man har været med til at gøre.
[Frank] Og så, at når det virkelig går op for en 100%,
[Frank] Altså, nu kan jeg kun snakke for mig selv, men jeg tror, det er der, hvor det er gået op for mig 100%, hvad jeg har været med til, at det altså er gået ned ad bakke for mig.
[Henrik] Sikke noget.
[Henrik] Jeg sætter virkelig pris på det og modtager enhver, hvad end man har været med til, med åbne arme.
[Henrik] Stalblindhed, det er veldokumenteret, og det er vores menneskers natur at leve med det, der sker rundt omkring os.
[Henrik] Hvis du har en lignende historie, og du vil bruge din stemme på at gøre en forskel, så hører jeg meget gerne fra dig.
Altså, vi ved jo det her, fordi Danmarks største svineproducent, han har en række sager, det er der mange andre, der også har, hvor svin er kommet ind på slagteriet med mærker og blødninger, fordi de er slået med redskaber.
[Henrik] De udenlandske medarbejdere er på ingen måde rustet til at passe grisen heller.
[Henrik] De her udvekslingsprogrammer er vist mere noget, der dækker over systematisk løndumping.
[Henrik] Vi kommer til at lave det her om.
[Henrik] Vi er alt for gode til det her i Danmark.
[Henrik] Jeg vil gerne give nogle opløftende ord her til sidst, men det eneste, jeg kan sige, det er, at vi kommer til at lave det her om.
[Henrik] Tusind, tusind tak, fordi du ser med.