Hvorfor er Danmark nødt til at hente drikkevand i landdistrikterne? 🚰

Transcript

[Henrik] Der er galt jo drikkevandet og landbruget forskylden, men er det egentlig retfærdigt, at der er nogen, der spørger?
[Henrik] Fordi drikkevand trækker vi jo heller ikke op under byerne, men hvorfor gør man ikke det?
[Henrik] Så hvorfor er der så meget fokus på drikkevandsforurening fra svineksporten og landbruget generelt, og ikke fra grundvandet under de store byer?
[Henrik] Lad os lige starte her.
[Henrik] Mennesker, vi forurener lokalmiljøet.
[Henrik] Det gør vi, og det har vi gjort i fortiden.
[Henrik] Det kan ikke være anderledes, og når mange mennesker er samlet, f.eks. i en stor by, så bliver undergrunden i det område forurenet.
[Henrik] I 1800-tallet samlede man drikkevandet her i Sankt Jørgens Sø i København, som er inddæmmet.
[Henrik] Fordi så kunne man få nogle sedimenter til at falde til bund, og så fik man sådan et vandlag, som var renere.
[Henrik] Og det vandlag blev så sendt her til pumpehuset, som ligger lige overfor Palastbiograf.
[Henrik] Og der blev det renset i nogle sandlag.
[Henrik] Man lavede sådan nogle naturlige sandlag, som man tog vandet ned igennem.
Og det ligger jo lige overfor Landbrug og Fødevare.
[Henrik] Pas på hovedet.
[Henrik] Og hernede under pumpehuset, der var sådan nogle store dampmaskiner, der pumpede vandet igennem rør.
[Henrik] Og det blev så pumpet herop til cisternerne oppe bag Frederiksberg Slot.
[Henrik] Og lad os lige prøve at gå ned under jorden for at se.
[Henrik] Og selvom jeg nu står under jorden, så er vi faktisk 30 meter over resten af København i toppen af Valby Bakke hernede i cisternerne.
[Henrik] Og det her virkede altså som et kæmpestort vandtårn, som kunne levere tryk i rørene til borgerne i hele København.
[Henrik] Men den går ikke længere.
[Henrik] Gamle og nye industrier, lodsepladser, benzintanke, PFAS, tungemetaller, kloak-lækager osv. Undergrunden er forforrenet, og samtidig kan man komme til, hvis man pumper meget vand op under en by ved kysten og lave saltvandsindtrækning.
[Henrik] Og man kan også sænke vandspejle, så bygninger de får sætningsskader osv.
[Henrik] Men hvor kommer vandet så fra?
[Henrik] Og det vi gør nu, det er at vi trækker vandet op herude i landdistrikterne.
[Henrik] Lige nu er vi i en marbjerg sydøst fra Roskilde Fjord.
[Henrik] Og det er herude vi trækker vandet op.
[Henrik] Det er et kæmpe vandværk det der.
[Henrik] Det der er med de her områder, det er, at de ligger ude i landbrugsjorden.
[Henrik] Så det er jo vigtigt, om der bliver sprøjtet gylde og pesticider på de marker her, når det er her, vi trækker vandet op, og når vi står over drikkevandsmagasinerne.
[Henrik] Vi danskere er nemlig skide gode til at lave vandpumper, så nu kan vi hente vand der, hvor det er smartest, og hvor naturen og jordlaget har sådan en renselig funktion, der hvor geologien er egnet til det.
[Henrik] Og for at forstå det hele, og hvordan det her fungerer, så skal vi tale om noget, der hedder økosystemservices.
[Gæst] Det synes jeg er et godt spørgsmål, fordi man kunne jo leve uden natur.
[Gæst] Tror man i hvert fald.
[Gæst] Man kunne lave et meget kunstigt system, hvor man prøver at efterligne naturen med nogle enkle processer.
[Gæst] Det er jo naturen, der sørger for, at vi har noget rent drikkevand, fordi naturen også har en selvrensende effekt.
[Gæst] Så der er også en masse nytteaspekter, som man altid kan skændes om.
[Gæst] Hvis en art uddør og gør det rigtigt noget, det er svært at regne på.
Men de fleste beregninger, der er lavet på det, man kalder økosystem, ydelser, ecosystem services, de siger jo, at sunde økosystemer er utrolig væsentlige, også økonomisk set.
[Henrik] For et land som Danmark, der har vi en masse økosystem services, som er noget, økosystemet forærer os gratis, hvis vi passer på det.
[Henrik] Og vi skal som land prioritere, hvordan vi kan bevare de her økosystemservices.
[Henrik] For eksempel rent drikkevand.
[Henrik] Nogle områder giver rigtig god lærblanding i jorden, som er fantastisk til at filtrere det vand, som ender nede i drikkevandsmagasinerne.
[Henrik] Og så skal vi vælge, om vi vil fjerne 150.000 hektar midt i København, grave jorden op og rense den osv. for at få drikkevand, eller om det bedre kan betale sig at eksportere lidt færre svin og så ikke sprøjte gyldige og pisse sider ud over et areal, som er meget egnet til at pumpe drikkevand op fra.
[Henrik] Vi er mennesker.
[Henrik] Også borgere.
[Henrik] Vi fylder godt 12% af det danske areal med vores byer, veje og huse osv. Så det giver ikke så meget mening, at vi skal reducere det tal til 10% med den enorme omkostning, som det vil have.
[Henrik] Fordi landbruget fylder 60% af vores landareal.
[Henrik] Så det er selvfølgelig meget billigere og nemmere og egentlig også mere retfærdigt at tage nogle af svinefodermakkerne ud af drift, end det er at fjerne en hel bydel.
[Henrik] Vi andre har jo også lov til at have en lille del af det land, som vi bor i.
[Henrik] Og 12% det tror jeg er retfærdigt.
[Henrik] Men sådan har det faktisk været altid.
[Henrik] Godsejere og landskrævere har haft rigtig meget magt, og de har ejet landet.
[Henrik] Sådan er det stadig, men befolkningen begynder at skubbe lidt igen nu.
[Henrik] Og selv hvis vi halverer den danske landbrugsjord, som primært bruges til at fodre svin til eksport, så vil svineeksporten stadig fylde mere end hele befolkningen til sammen.
[Henrik] Og det er jo, hvad miljøplanlægning det er.
[Henrik] Man prøver at finde ud af, hvad der giver bedst mening, og det er lige præcis derfor, at jeg, og det handler så om mere end bare vores drikkevand, men jeg siger, at Danmark på alle måder er bedre tjent med, at vi giver så meget støtte til svinefoder, fordi Danmark uden svineeksport, det er skønnere, det er rigere og det er mere robust.
[Henrik] Og vi har også kun så stor en svineeksport, fordi der er en enorm støtte til at fodre svinene og til at rydde op efter dem.
[Henrik] Og det synes jeg, vi skal stoppe med.
[Henrik] Fordi de 1000 svineeksportører, vi har her i Danmark, de fylder mere, og de forurener et større areal end alle andre borgere i landet til sammen.
[Henrik] Faktisk et meget større areal.
[Henrik] Og vi gør det også kun her i Danmark, fordi svineeksportørerne har en meget stærk brancheorganisation, der bruger godt 50 mio. kr. om måneden på at købe politikere og kampagner.
[Henrik] Og som følger DR af, så udlægges vores økosystemservices.
[Henrik] Og derfor laver jeg counterlobbyisme og prøver at overbevise vores politikere og dig om, at områderne uden for byerne primært skal være natur- og beskyttelse af økosystemservices.
[Henrik] Fordi det er til gavn for os alle, alle os der bor uden for byerne, og så også dem der bor inde i byerne.
[Henrik] Og så skal vi kun lave de svin, som vi selv kan spise.
[Henrik] Svin er jo den forfærdelige forretning, og vi taber en formue på det igennem landbrugsstøtte og tabte økosystemservices, som vi har talt om, men det er en helt anden historie.
[Henrik] Pointen er, at lige nu er vi det land i Europa med den dårligste natur, og sådan behøver det overhovedet ikke at være i fremtiden, hvis bare vi kan få svineeksporten til at fylde lidt mindre.
[Henrik] Tak fordi du ser med.