Transcript

[Henrik] Jeg har i dag haft besøg af en meget venlig og modig ung mand, som gerne vil fortælle om hans oplevelser i Danske Svinestallet.
[Magnus Rothmann] Hej, jeg hedder Magnus Rothmann.
[Magnus Rothmann] Jeg har været elev på en konventionel svineproduktion i syv måneder.
[Magnus Rothmann] Jeg vil tale om de oplevelser og erfaringer, jeg har fået mig i den relativt kort tid, som jeg arbejdede som elev.
[Magnus Rothmann] En af de ting, som jeg husker tydeligt, det er den her manglende plads.
[Magnus Rothmann] Vi i slagtesvinestallen havde så lidt plads, at de her svin, som nogle af dem havde sår på halerne, eller på maven, eller benene, at de rullede sig rundt i deres eget pis og lort for at køle sig ned.
[Magnus Rothmann] Fordi det er sådan, at i de her stalle her, der er der utrolig varmt, især i sommermånederne.
[Magnus Rothmann] Jeg kan tydeligt huske den sommer, hvor jeg også siger op, at der var så varmt, at vi måtte smide vores overtøj, os medarbejdere, for ligesom at kunne holde det ud, den varm.
[Magnus Rothmann] Men der skal man huske, at de her grise, de kan ikke afgive deres varme igennem sved.
[Magnus Rothmann] Det er de ikke i stand til.
[Magnus Rothmann] Og i vores farestal, der står de her søer fikseret i utrolig lang tid, uden at kunne nedkøle sig igennem mudder, som man kan i friland.
[Magnus Rothmann] De her transporter, der var imellem dragtighedsstallen ind til farestallen, hvor vi skulle føre de her søer, når de skulle ned og fare,
[Magnus Rothmann] der oplevede vi ofte, at de her søer, de stoppede op, de var stædige.
[Magnus Rothmann] Mange af dem vidste godt, hvad de går ind til.
En af de ting, man hurtigt finder ud af, når man arbejder med grise, det er, at det er et utroligt intelligent dyr at arbejde med.
[Magnus Rothmann] De er fuldstændig bevidste om deres omgivelser, og også den vold, vi påfører dem.
[Magnus Rothmann] Når det var, at de her søer stod stille og trossede, så brugte vi primært sådan nogle plastikskjolde foran os til at skubbe dem, eller sådan nogle bat med nogle sten i, så det rystede for at få dem frem.
[Magnus Rothmann] Hvis det ikke virkede, som det ofte ikke gjorde med de her stedige søer, så tydede vi ofte til at sparke dem mange gange,
[Magnus Rothmann] og også meget hårdt i lyskeområdet foran bagbenene, for det er der, det gør mest ondt.
[Magnus Rothmann] Når de her søer så var kommet ind i farstallen,
[Magnus Rothmann] Så var det også, at det ofte skete, at nogle af søerne hoppede over den inventar, som de skal ind i bøjlerne.
Enten så hoppede de over bagpladen og hang og sad fast.
[Magnus Rothmann] Og der skriger de, for det gør ondt.
[Magnus Rothmann] Og der brugte vi også spark til at få dem tilbage eller til at skifte retning.
[Magnus Rothmann] Jeg oplevede et par gange, hvor…
[Magnus Rothmann] at de her søer her, de forvirrede sig forbi de her bøjlere, som de skal fixeres i, op i hjørnet.
Og der oplevede jeg flere gange, at min kollega spark solen i hovedet.
[Magnus Rothmann] hovedregionen flere gange, mange gange, og med meget kraft.
[Magnus Rothmann] Og der kan jeg huske, at det brugerede mig.
[Magnus Rothmann] Jeg havde lyst til at stoppe det, men jeg kunne ikke få mig selv til det, i det at jeg jo bare er en elev, så jeg følte mig ikke berettet til at belære nogen om noget.
[Magnus Rothmann] Så er der også…
Hver gang de her søer skulle have noget at spise, det var mit arbejdsområde, det var min arbejdsopgave at få de her søer op, så skal de altså op til fodertroet hver gang der bliver serveret foder.
[Magnus Rothmann] Og hvis ikke det kan gøres med et klap på ryggen, så lærte vi at skulle sparke dem op.
Og det skete tit.
[Magnus Rothmann] Dagligt.
[Magnus Rothmann] Det gjorde jeg ikke noget ved, fordi jeg var jo elev.
Jeg troede, at jeg skulle arbejde med det her resten af mit liv.
[Magnus Rothmann] Jeg gik af hvad jeg nu ser som en romantisk boble af mening og dårlige undskyldninger for at behandle de her grise.
[Magnus Rothmann] De her søer her, der er fixeret i så lang tid, nogle af dem blev aggressiv i deres adfærd.
Og der var det altså også på daglig basis efter fejring, at når jeg skulle tømme fodertroet, som var foran solen, så fandt jeg skinn og knogler, ører, dele fra pattegris, som de havde spist,
[Magnus Rothmann] Og det er et tydeligt tegn på mistrivsel.
Det kan skyldes forskellige ting.
[Magnus Rothmann] Det kan være, at de er syge.
Det kan være, at de har sår.
[Magnus Rothmann] Det kan skyldes mange forskellige ting.
[Magnus Rothmann] Og en af de ting, som vi kunne gøre, ud over selvfølgelig at behandle zonen, hvis den havde feber.
[Magnus Rothmann] eller var syg, det var at give den øl, eller mokaj, eller anden form for alkohol, for at dulme zones aggressive adfærd.
I har nok set den dokumentar, som TV2 lancerede for ikke så lang tid siden, og den har jeg også set, og ja, hvis de tændt lyset i stallene, så havde det været en normal arbejdsdag for mig.
dengang.
[Magnus Rothmann] Med andre ord, det I har set i den dokumentar, det er ikke særtilfælde.
[Magnus Rothmann] Det er normen i de danske svinestalle.
[Magnus Rothmann] I hvert fald dem, jeg har besøgt.
Og den, jeg har arbejdet ved.
[Magnus Rothmann] Og det er ikke…
[Magnus Rothmann] Det her siger jeg ikke for at give skylden på min chef eller mine medarbejdere.
[Magnus Rothmann] Jeg kom rigtig godt ud af det med både min chef og mine medarbejdere, og de er ikke nogen onde mennesker.
[Magnus Rothmann] Det er et ondt system, og som jeg tror, vi alle sammen har oplevet på et tidspunkt, så kan man se i bagspejlet, at man har gjort ting, man ikke skulle gøre.
Og det har jeg i den grad med mit arbejde.
[Henrik] Jeg har fuld forståelse for, at man kan deltage i noget, som er noget råd og fortryde det, og jeg tager imod alle med åbne arme.
[Henrik] Og sidder du derude med en historie, du gerne vil fortælle, og du skal ikke sige noget for at tilfredsstille mig, du skal fortælle din egen historie, og får du talt over dig og gerne vil klippe noget ud, så har du fuld redigeringsret.
[Henrik] Jeg er din makker i det her, jeg prøver ikke at udstille nogen overhovedet, men jeg tror, det er vigtigt, at danskerne får indblik i, hvad der foregår ude i de svinestal.
Men du skal have tak for, at du ser med trods alt, og beklager, at…
[Henrik] Ja, sandheden skal ud.
[Henrik] Vi er nødt til at få snakket om det her.