Insider fra miljøministeriet: Reduktion i svineeksport eller Grøn Trepart?
Hvad virker?

Vi formidler viden om svineeksportens konsekvenser for Danmark i samarbejde med fagpersoner; du kan støtte vores arbejde på linket i kommentarfeltet.

Tak fordi du ser med 🇩🇰

Transcript

[Søren Mark Jensen] Og jeg er virkelig bange for, at politikerne siger, jo, nu har vi jo startet den, lad det ligge, nu skal den jo lige virke, det er jo kæmpe investeringer.
[Søren Mark Jensen] Og der er det, vi skal skære igennem, at sige, hold nu kæft.
[Søren Mark Jensen] Jeg hedder Søren Mark Jensen, jeg er biolog og geograf.
[Søren Mark Jensen] Jeg har arbejdet mange år i Miljøministeriet, især med miljø- og naturproblemstillinger.
[Søren Mark Jensen] Nu er jeg selvstændig miljø- og naturrådgiver.
[Søren Mark Jensen] Den grønne træpart er en usikker, og det er også ind med at blive en regnemæssigt og teknisk og byrokratisk monster, som er enormt svær at overskue med masser af udveje og uafklaret problemer.
[Søren Mark Jensen] Over for et svinestop, som er klart.
[Søren Mark Jensen] på de vigtigste miljø, klima og naturområder i Danmark, og som er en meget mere sikker og farbare vej at gå.
[Søren Mark Jensen] Jeg vil gerne kommentere lidt på den debat, der i dag er om, hvorvidt det giver mening, og hvorvidt det er muligt at lave en valgkamp herop til Folketingsvalget, som har noget fokus på den danske svineproduktion.
[Søren Mark Jensen] Det vil jeg gerne kommentere ud fra en eller anden grundlæggende opfattelse af.
[Søren Mark Jensen] Det er en fantastisk god idé.
[Søren Mark Jensen] Et svinevalg, som kan jo være sådan et meget konkret og fokuseret tema i en valgkamp, som er ret nemt forståeligt for vælgere og politikere at forholde sig til.
[Søren Mark Jensen] Om det så ligesom må nå ud i, at man argumenterer for, at man skal stanse den konventionelle danske svineproduktion inden 35.
[Søren Mark Jensen] eller lave et eksportforbud mod eksporten af konventionelt industrialiseret svineproduktion, så vil det være, synes jeg, et meget klart budskab og et enormt vigtigt tema, hvis man er den slags, der gerne vil have, at klima, miljø og natur kommer til at fylde noget i valgkampen, og den ikke drukner i alle mulige andre emner.
[Søren Mark Jensen] Så skal det ligesom sidste gang blive en valgkamp, der handler om klima, miljø og natur.
[Søren Mark Jensen] så er et fokus på den danske svineproduktion absolut oplagt, fordi det er den produktion i Danmark, sammenlignet med alle andre produktioner, som har de største negative effekter på vores klima, vores miljø og natur.
[Søren Mark Jensen] Så det er ligesom et udgangspunkt for det her indlæg i debatten.
[Søren Mark Jensen] Som bekendt, og det ved vi jo stort set godt alle sammen, har Danmark verdensrekord i svineproduktion.
[Søren Mark Jensen] Der er ingen andre lande, der producerer lige så mange svin, som vi gør årligt i forhold til, hvor mange indbyggere vi har i Danmark.
[Søren Mark Jensen] Så det er helt soleklart et enormt vigtigt politisk emne at forholde sig til i en valgkamp.
[Søren Mark Jensen] Og der er jo også dokumenteret fra rigtig mange fagfolk, forer og råd, at svineproduktion samfundsøkonomisk er en dårlig ting for den danske økonomi.
[Søren Mark Jensen] Det vil jeg ikke komme så meget ind på.
[Søren Mark Jensen] Mit udgangspunkt her vil være, at…
[Søren Mark Jensen] Vi skal passe på, at nogle af de andre ting, som den nuværende regering med forlispartiet er så stolte af på klima, natur og miljøområde, som den grønne træpart, at det ikke bliver brugt i valgkampen til at være en sovepude eller en undskyldning.
[Søren Mark Jensen] Og at man ikke politisk lægger svagt ud med at sige, at vi har jo sat utrolig mange penge af politisk.
[Søren Mark Jensen] opnået et cancergade for lige med den grønne træpart, og nu skal den bare virke, og så løser vi jo landbrugsproblemer med både klima, miljø og natur.
[Søren Mark Jensen] Så jeg vil gerne prøve at lave, selvom det ikke er helt nemt på kort og enkelt form, jeg vil gerne prøve at lave lidt en sammenligning med, hvad det ser der ud til at komme ud af den grønne træpart, i forhold til hvis vi faktisk fik gjort noget alvorligt ved den danske konventionelle industrielle svineproduktion.
[Søren Mark Jensen] Og det vil jeg gøre uden
[Søren Mark Jensen] Og komme ind på mange andre måske også relevante emner, ikke mindst dyrevelfærd, som jeg fylder meget ældrevis i debatten om en svinevalgkamp.
[Søren Mark Jensen] Jeg vil ikke komme ind på løndumping, arbejdsmiljø, antibiotikaforbrug, risiko for pandemier osv.
[Søren Mark Jensen] Jeg vil bare forholde mig til miljø, natur og klimasammenligning.
[Søren Mark Jensen] Og det jeg sammenligner, det er altså den grønne træpart med et kraftigt fald i svineproduktionen.
[Søren Mark Jensen] Starter jeg med miljøet, så kan man sige, at den grønne træpart er meget snævre.
[Søren Mark Jensen] Den handler jo stort set kun om kvælstofforeningen, altså gylleproblematikken, kvælstofovergødning og de der oplevelser, vi har haft nogle sommer i træk.
[Søren Mark Jensen] med død havbund, ildsvind osv. Så den grønne træpart, som egentlig jo skulle have handlet om landbrugets klimaaftryk, endte jo med, fordi det var oppe i medierne på det tidspunkt, at forandre træparten og handle om kvælstof i de indre danske farvande.
[Søren Mark Jensen] Min vurdering er, at den aftale, der er lavet, som ellers er så meget højt besungen af nogle politikere og nogle partier, at den vil have en ret lille og usikker effekt på landbrugets negative påvirkning af vores miljø.
[Søren Mark Jensen] Og det mener jeg, fordi nu er den første fase af den grønne træpart faktisk overstået.
[Søren Mark Jensen] Man har prøvet at tegne en masse kort i de forskellige landoplande til vores indre danske farvand, over hvor man kan lave forskellige små projekter.
[Søren Mark Jensen] Kvælstof, vådområder, udtaling, lavbundsjore osv.
[Søren Mark Jensen] De kort er jo baseret på nogle støtteordninger, som man kalder kollektive virkemidler.
[Søren Mark Jensen] Det er baseret på, at det er op til landmændene, om de frivilligt vil bruge nogle af de penge til at skabe den natur.
[Søren Mark Jensen] Men man har tegnet de kort indtil videre.
[Søren Mark Jensen] De er ikke på nogen måde forpligtende over for landbruget eller over for virkelighedens verden, men indikerer, hvor kunne de give fornuft at lave nogle projekter, som ville resultere i en mindre forurening af kvælstof især til havområderne.
[Søren Mark Jensen] Og som også ville give mere natur.
[Søren Mark Jensen] Den første fase er man ligesom overstået.
[Søren Mark Jensen] Og i takt med, at man finder ud af, at den kører jo ikke rigtigt.
[Søren Mark Jensen] Der bliver jo ikke rigtig lavet udtaget store lavbundsområder.
[Søren Mark Jensen] Der bliver jo ikke rigtig rejst skov, som planlagt.
[Søren Mark Jensen] Jamen så er de kollektive virkemidler, de bliver nu suppleret med noget markregulering.
[Søren Mark Jensen] Det vil sige sådan lidt mere håndfast regulering af, hvad landbruget må og ikke må.
[Søren Mark Jensen] Og i en grøn tripartsammenhæng, så handler det jo om, hvor meget en bonde
[Søren Mark Jensen] var udledet af kvælstof fra sin bedrift.
[Søren Mark Jensen] Og det skal så reguleres, troede vi mange af os, da vi først så aftalen til det, der hedder braklægningspunktet.
[Søren Mark Jensen] Altså i det omfang, at man ikke med de frivillige midler og de kollektive midler får lavet den der reduktion af kvælstofforurening og får lavet den natur, der er lovet.
[Søren Mark Jensen] Men i den grønne træpart er man, ligesom vi nogle gange jo gør i Danmark, lavet meget specifikt og lidt anderledes definition end den normale.
[Søren Mark Jensen] på hvad er bragtlægningspunktet.
[Søren Mark Jensen] Der siger vi, at du bare ikke må forene mere end den forening, der kommer fra en mark, som man i dag dyrker med vorbyg, og med efterafgrøde og med gødning.
[Søren Mark Jensen] Så det er jo ikke til bragtlægningspunktet.
[Søren Mark Jensen] Og der er jo landbruget i dag, landmændene får i dag en masse kurser af deres egen institution, SEGIS, i hvordan man kan komme ned til at forene på niveau, hvis det endelig er krævet, fra en vorbygmark med almindelig gødning.
[Søren Mark Jensen] Og det kan man komme ned på ved at vælge forskellige afgrøder, efterafgrøder, måske lave mini-rensningsanlæg på marlerne, eller kvotehandel, som er noget nyt.
[Søren Mark Jensen] Kvotehandel med kvælstof mellem naboer, hvor den ene får renere mere eller mindre, med den anden nabo, så man kan ligesom udligne tingene.
[Søren Mark Jensen] Så der optræder nu en masse løsninger for landmændene, som gør, at de egentlig ikke behøver at lave ny natur.
[Søren Mark Jensen] som ellers var en forudsætning i aftalen, men de kan gøre tingene på andre måder.
[Søren Mark Jensen] Så jeg vil sige, at den grønne træpart er snævere, og den er usikker, og jeg tvivler meget på dens resultater.
[Søren Mark Jensen] Sammenligner man det med et svineeksportstop, for eksempel, så vil det jo, fordi vi eksporterer 90 procent af vores griseproduktion,
[Søren Mark Jensen] Så vil griseproduktionen blive enormt meget mindre.
[Søren Mark Jensen] Der vil være enormt meget mindre behov for afgrødet marker.
[Søren Mark Jensen] Meget stor del af vores markarealer i dag går til at dyrke de afgrøder, vi fodrer grisene med.
[Søren Mark Jensen] Så der vil være en meget færre fodermarker, der kan dyrkes på meget mindre areal.
[Søren Mark Jensen] Der vil blive dyrket på meget mindre areal.
[Søren Mark Jensen] Det vil jo hjælpe gevaldigt i forhold til den voldsomme gyldeforurening, vi har, afdød, vi har osv. Og pesticider vil jo heller ikke være noget, der vil ødelægge vores drikkevand, komme i grundvand og ødelægge vores drikkevand, hvis man ophører med at dyrke en hel del af det areal, vi ser i dag, der bliver dyrket for at holde svineproduktionen kørende.
[Søren Mark Jensen] Så det er ligesom på miljøsiden.
[Søren Mark Jensen] Sammenligner man grønt træpart der med, hvad for eksempel et eksportstof for svin ville have, så er det helt klart det sidste.
[Søren Mark Jensen] Det er en ret sikker gevinst for miljøet.
[Søren Mark Jensen] Og den første del med grønt træpart er meget mere tvivlsom.
[Søren Mark Jensen] Og så lidt hurtigere kan jeg lige sige lidt om natur og klima.
[Søren Mark Jensen] På natursiden kan man sige, at i den grønne træpart, der står der, at 10 procent af det danske landareal skal omdannes til natur og skov.
[Søren Mark Jensen] Frem mod 2045, der er en hel del af os nok ikke i live længere.
[Søren Mark Jensen] Og alt kan ske i mellemtiden, men det er trods alt en slags målsætning.
[Søren Mark Jensen] Men der kan man jo bare se, som jeg nævnte før, at der ikke bliver rigtig udtaget lavbund som jord.
[Søren Mark Jensen] Skovrejsningen er ikke rigtig i gang.
[Søren Mark Jensen] Altså jordpriserne er jo blevet meget, meget højere allerede i den periode, hvor den grønne træpart er kørt.
[Søren Mark Jensen] Bl.a. fordi den har sat så mange milliarder af kroner af til landbruget.
[Søren Mark Jensen] Og den bygger som sagt i den første fase på frivillighed, så der sker ikke rigtig nogen mærkbare naturforbedringer i øjeblikket.
[Søren Mark Jensen] Og selv hvis det lykkedes frem mod 2045 og indfri den der 10%-målsætning, så ville der være stadig meget langt til at nå de 20%.
[Søren Mark Jensen] som Danmark har som en målsætning, og som vi har lovet i EU og FN, for beskyttet natur og genoprettet natur i landene.
[Søren Mark Jensen] Og igen, laver du et eksportstop for gridsproduktionen, får vi en kæmpe landskabsændring.
[Søren Mark Jensen] Der bliver plads til naturen, for vi skal ikke bruge alle de fodermarker.
[Søren Mark Jensen] Og har vi en meget mindre dyrket flade, er der også meget mindre forbrug af gødning og pesticider, og generelt nogle af de største miljøproblemer, vi har i Danmark.
[Søren Mark Jensen] Til sidst med klimaet.
[Søren Mark Jensen] I dag står landbruget for lidt over en tredjedel af den samlede klimagasudledning fra det danske samfund, og man forventer, at det stiger til over 50 procent i løbet af ret få år, hvis ikke der virkelig bliver en regulering af landbruget.
[Søren Mark Jensen] Og der har man jo med den grønne træparlæde lavet en klimaafgift, som er først langsomt indfaset fra 30 til 35, og som først når den er indfaset, bliver kun under det halve af, hvad der gælder for resten af samfundet.
[Søren Mark Jensen] Så det er en meget svag klimaafgift på landbruget.
[Søren Mark Jensen] Søren Søndergaard, formanden for Landbrug og Fødevare, var også ude efter grønne træepart ved landet og sige, at nu havde han fået afmonteret den tikkende CO2-bombe, der lå og lurede på landbruget.
[Søren Mark Jensen] Så der er landbruget ligesom sluppet igen.
[Søren Mark Jensen] De er jo væk fra forureningerne betalt, og de er egentlig også lidt væk fra en solidarisk klimapolitik og afgift.
[Søren Mark Jensen] Og igen, får du lukket ned forsvindeproduktionen, så får du en meget mindre udledning af CO2 fra selve produktionen.
[Søren Mark Jensen] Du får en meget mindre udledning ud fra markerne med gylde og den lattergas, der kommer fra det.
[Søren Mark Jensen] Så igen vil du få en stor sikker gevinst på klimaet, som ikke er sikret med den grønne træpart.
[Søren Mark Jensen] Så til sidst vil jeg bare sige, at den grønne træpart er en usikker, og det er også en med at blive en regnemæssigt og teknisk og byrokratisk monster, som er enormt svær at overskue med masser af udveje og uafklarede problemer, overfor et svinestop, som er klart.
[Søren Mark Jensen] gevinstgivende på de vigtigste miljø-, klima- og naturområder i Danmark, og som er en meget mere sikker og farbar vej at gå.