Redder vi havet, hvis vi stopper svineeksport og kun laver de svin, som vi selv kan spise i Danmark?

Vi taler om problemerne i havet med ham, der ved mest, Gunni Ærtebjerg. I perioden 1979-2007 havde han ansvaret for forureningsovervågningen af de åbne danske farvande.

Han har redigeret hovedparten af de marine NOVANA havrapporter og landsdækkende iltsvindsrapporter. 

Han modtog Østersøprisen 1998 for påvisning i begyndelsen af 1980’erne af, at iltsvind skyldtes landbrugets tab af kvælstof til vandmiljøet, og for medvirkning til opbygning i DK i 1990’erne af måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringsprogram vedr. næringsstofbelastning og effekter.

Tidligere seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi, gennem 29 år - miljøovervågning af de danske farvande, vurdering af deres tilstand og udvikling, samt rådgivning af centrale og decentrale myndigheder i miljøspørgsmål.

Transcript

[Gunni Ærtebjerg] Gunni, du er marinbiolog og har observeret de indre danske farvande igennem mange år.
Ja.
[Gunni Ærtebjerg] Hvad er det for en historie, du kan fortælle om, hvad der er sket?
[Henrik] Jamen, der er sket jo det, at det første store ildsvind, vi fik i danske farvande, det var i 1981.
[Henrik] Og der havde vi lige kørt et 6-årigt, nej 5-årigt projekt, hvor vi har lavet meget grundige undersøgelser af de indre danske farvande.
[Henrik] Så det kom fuldstændig bag på os.
[Henrik] Det vi vidste, det var, at planktonproduktionen var…
[Henrik] blev fordoblet, og vi vidste også, at planktonen var kvælstofbegrænset, altså væksten var kvælstofbegrænset.
[Henrik] Så jeg skulle ud og finde ud af, hvorfor kom alt det der ekstra kvælstof fra.
[Henrik] Vi vidste ikke, at det kom fra spildevand, for der var man faktisk allerede begyndt at fokusere på.
[Henrik] Det var først og fremmest industriske spildevande.
[Henrik] Men det viste sig jo så, at landbrugets kvesterforbrug var 4-doblet, 5-doblet op igennem 60’erne og 70’erne.
[Henrik] Og det vil sige, at deres tab også blev 4-5-doblet.
[Henrik] Og det gav så, at planktonalgeren og produktionen var blevet fordoblet.
[Henrik] Og det giver jo så også et meget større ildforbrug.
[Gunni Ærtebjerg] Og dermed ild og svin og fiskedød osv.
[Gunni Ærtebjerg] Hvad sker, når det kvælstof kommer ud i vandet, og der kommer en alie op i blomstringerne?
[Gunni Ærtebjerg] Hvorfor er det et problem?
[Henrik] Hvis du går ind og kigger på markerne, så skal du have dine afgrøder til at gro optimalt, så er du nødt til at give dem noget kvælstof.
[Henrik] Inde på landjorden har du én afgrøde pr. år.
[Henrik] Når du kommer ud i vandet, så er det planktonalier, og planktonalier har en generationstid på…
[Henrik] Under et døgn og så op til en uge.
[Henrik] Og der bliver de ved med at formere sig og formere sig og formere sig.
[Henrik] Og de bliver simpelthen ved med at vokse indtil de har brugt alt det kvælstof, der er tilgængeligt.
[Gunni Ærtebjerg] Så gødningen fra makkerne, når det kommer ud i vandet, så fodrer det algerne.
[Gunni Ærtebjerg] Og så længe der er gødning i vandet, så kommer der flere og flere alger.
[Gunni Ærtebjerg] Og hvad sker der så, når der kommer alt for mange af dem?
[Henrik] Ja, så sker der jo det, at for det første bliver vandet uklart, og det vil sige, så skygger det for ålegræs og store alger, der gror nede på bunden.
[Henrik] Altså der kan ikke komme sol ned i?
[Henrik] Så kommer der ikke sol ned til dem, som det ene.
[Henrik] Og det andet er, at når de der planktonalger dør, så falder de jo til bunds, og så ligger de dernede og rånder og bruger ild.
[Gunni Ærtebjerg] Og det er det, der giver ildsvinder.
[Gunni Ærtebjerg] Altså det her fra bunden bliver så klamt, så den ulækker og lugter, når man træder i den?
[Gunni Ærtebjerg] Ja.
[Gunni Ærtebjerg] Okay.
[Gunni Ærtebjerg] Det er ulækkert jo.
[Gunni Ærtebjerg] Jeg bor nede i Stuebekøbingen, og når man går ud i vandet, det stinker.
[Gunni Ærtebjerg] Altså hvis man får vivelet noget af det der op, så lugter det forfærdeligt.
[Henrik] Og det er jo simpelthen, fordi der ikke er noget ild i det, du viveler op.
[Henrik] Og det er svogelbrinte, som bliver udviklet, når al ilden er brugt op.
[Henrik] Og hvorfor forsvinder fiskene så?
[Henrik] Jamen, det kan jo ikke.
[Henrik] Det, der sker, det er jo så, at bonddyrene også forsvinder.
Og dem skal fiskene jo leve af.
[Gunni Ærtebjerg] Så det er sådan, at hele økosystemet bliver destabiliseret på en måde?
[Henrik] Altså, fiskene dør normalt ikke af ildsvindet.
[Henrik] Fordi de kan jo svømme væk.
[Henrik] Det sker, at de bliver fanget af…
[Henrik] Altså, hvis ildsvindet…
[Henrik] kommer helt op til overfladen, så kan fiskene jo ikke komme væk, så dør de.
[Henrik] For eksempel i Kattegat, hvis du har vestenvind, så blæser overfladevandet over til Sverige, og hvis du så har ildsvind i bundvandet, det kommer helt op til kysten i overfladen.
[Henrik] Det var egentlig det, der startede i 1981.
[Henrik] Lige pludselig var der døde fisk over ved Djursland.
[Henrik] Først troede man, at det var fordi en kogester havde tabt nogle giftstønner, men der kom døde fisk hele vejen ned til Langeland.
[Henrik] Men det var sådan en skiltefladevibning, som man kalder det.
[Henrik] Og hvad er løsningen?
[Henrik] Jamen det er, at man skal have fjernet den der kvælstofbelastning.
Så nemt er det.
[Gunni Ærtebjerg] Og hvis man gør det, fordi det er sådan nogle sæsoner, så hvis man sænker det nu, det er blevet udskudt et år nu, men hvis man sænker det i et år, kan man så allerede næste år se en forskel?
Ikke meget, men muligvis.
[Henrik] Den grønne træpart siger, at man skal fjerne de 14.000 tons.
[Henrik] Det er nok ikke nok til, at man kommer helt tilbage til en oprindelig tilstand.
[Henrik] Det gør man ikke.
[Henrik] Men du vil kunne se det.
[Henrik] Altså for at det kommer helt tilbage så langt du kan komme, så går det måske 30 år, men du vil kunne se det allerede inden for en 2-3-4-5 år.
[Gunni Ærtebjerg] Hvad hvis man nu gjorde noget så vanvittigt som at stoppe svineeksport?
[Gunni Ærtebjerg] Så man fjernede en million hektar fodafgrøder, altså man virkelig tog fat i det store håndtag.
[Gunni Ærtebjerg] Hvad ville der så ske med det danske landskab og med de danske vandløb?
[Henrik] Jamen, det kommer jo an på, hvor meget kvester fylder ud på markerne.
[Gunni Ærtebjerg] Jamen, du skal jo ikke dyrke noget foder mere jo.
[Gunni Ærtebjerg] Fordi det, vi snakker om, det er, at hvis vi nu nøjes med at lave de svin, vi selv kan spise her i Danmark, det er en tiende del.
[Gunni Ærtebjerg] Så får vi frikket et kæmpe stort areal, som der ikke skal spredes gylde ud over, og ikke alle de svin og al den svinegylde.
[Gunni Ærtebjerg] Hvad sker der så?
[Gunni Ærtebjerg] Så har man jo fat i det helt store håndtag, så er det jo ikke 16.000.
[Henrik] Nej, nej, men du skal jo også op omkring en par 20.000 eller mere for at…
[Henrik] Kommer helt tilbage, så det bliver en god økologisk tilstand i den danske farvande, som det er det, man skal.
[Henrik] Og det vil det gøre, hvis du lige fjerner 90 procent af svineproduktionen og fjerner den gødning, der bliver brugt i det.
Så er du i mål.
[Gunni Ærtebjerg] Tror du, du har været med mange år?
Nej, det tror jeg fandme ikke på.
[Gunni Ærtebjerg] Jeg tror på, at der er nogle nye vinde fra tiden.
[Henrik] Folk bliver opmærksomme på det her.
[Henrik] Jeg har jo været med hele vejen.
[Henrik] Da jeg begyndte at lave undersøgelser, der var der ikke nogen havproblemer.
[Henrik] Det er jo fint.
[Henrik] De der ildsvinde, det var først og fremmest, det kom i 81, og så blev det…
[Henrik] Vi har haft det hver år siden.
[Henrik] Men så døde de omforhummerne i det sydlige Kattegat i 86.
[Gunni Ærtebjerg] Ja, det blev der taget billeder af.
[Gunni Ærtebjerg] Ja, ja.
[Gunni Ærtebjerg] Og så kom der vandrammeplaner.
[Henrik] Så kom den første vandmiljøplan, ja.
[Henrik] Men den battede ikke ret meget, fordi der var ikke nogen af de tiltag, der var i den vandmiljøplan, som ikke først var hændende på Akselborg og blev godkendt, inden det overhovedet nåede over til Christiansborg.
[Henrik] Så tog landbrugsledelse faktisk ansvar.
[Henrik] Og jeg blev kaldt ind til et bestyrelsesmøde.
[Henrik] og bede om at holde et foredrag.
[Henrik] Men det var ikke det, der ændrede, for de skulle bare lige have fakta på plads.
[Henrik] Og så satte de sig sammen med Miljøstyrelsen og Landbrugsministeriet, og så blev de enige om at reducere…
[Henrik] brugen af kvælstof kunstgødning fra 400.000 tons om året til 200.000 tons om året.
[Henrik] Og det gennemførte de op igennem 90’erne.
[Henrik] Og samtidig så var spildevandsrinsningen jo blevet voldsomt udbygget på grund af vandmiljøplanen.
[Henrik] Så da vi nåede op midt i nålerne, så havde vi faktisk halveret kvælstofbelastningen.
[Henrik] Og min fjord derinde, den blev som forvandlet.
[Henrik] Det havde været fyldt med drivende algemåtter, og det forsvandt fuldstændigt.
[Gunni Ærtebjerg] Gålegræsset blev bredt sig ud på dybere vand, og plæretanken kom tilbage inden for det lave vand.
[Henrik] Så er det bare gået den forkerte vej siden, fordi så kom Fogh til, og så ødelagde han det.
Anders Fogh ødelagde det hele, og det er din analyse?
[Henrik] Ja, sammen med Lars Lykke, som overtog det senere.
[Henrik] Op igennem 90’erne havde vi verdens bedste forurenings- og overvågningsprogram i Danmark.
[Henrik] Men få havde alt, hvad Augen havde fået gennemført.
[Henrik] Jeg fik et hemmeligt stemteligt brev, for eksempel, at det skulle reducere havovervågningen med op imod 40 procent.
[Henrik] Du skulle stoppe med at overvåge haven?
[Henrik] Nej, altså, det var fordi, jeg sad som leder af det marinlige fagdatacenter, som lavede hele overvågningsprogrammet for amter og også de åbne farvejere.
[Henrik] Og hele det overvågningsprogram, det skulle bare reduceres 38 procent, tror jeg, det var.
[Henrik] Og næste krav var, at det tilfredsstillede EU, så vi ikke blev indkaldt til domstolen.
[Henrik] Om det så kunne bruges til noget, det var ligegyldigt.
[Henrik] Og mine togter, jeg har haft ti togter om året i åbne farvand i mange år, de blev fuldstændig sløjfe.
[Henrik] Forskningsinstitutioner, som var tilknyttet ministeriet, som DMU, hvor jeg arbejdede, det var jo Miljøministeriets forskningsinstitution.
[Henrik] de blev lagt ind under universiteter, ligesom Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet osv. Fordi man kan jo ikke styre et ministerium politisk, hvis det bare kan gå ud og spørge nogle af deres egne medarbejdere og få de sidste forskningsresultater.
[Gunni Ærtebjerg] Det er meget interessant, fordi vi har jo læst historien om Sten Gade, der går af i Miljøstyrelsen i protest mod alle de her…
[Gunni Ærtebjerg] Han siger jo, citat, nu skærer vi ikke ind til benet, nu skærer vi i benet.
[Gunni Ærtebjerg] Og han går simpelthen af i protest.
[Gunni Ærtebjerg] Nu er vi jo så i den situation, at vi kan blive indbragt for EU på grund af vandrammedirektivet.
[Gunni Ærtebjerg] Altså det udskyder vi jo seks år.
[Gunni Ærtebjerg] Hver 6. år udskyder vi det igen og igen og igen.
[Gunni Ærtebjerg] Og nu er det udskudt til 33.
[Gunni Ærtebjerg] Tror du på, at det kan være EU?
[Gunni Ærtebjerg] der kan end med at presse os til at reducere gødningen.
[Henrik] Havde man ikke haft EU hele vejen op igennem, så havde det sgu da set værre ud.
[Henrik] Det er helt sikkert.
[Henrik] Der er mange gange, hvor det har været EU.
[Henrik] Vi bliver nødt til ikke at gøre sådan, for i stedet bliver vi bare anklaget for EU.
[Henrik] Vandmiljøplan 2 fra 1998 for eksempel.
[Henrik] Mange tror, det var fordi, at der døde Maja og Fjord og Ildsvind i 1997, men det var det ikke.
[Henrik] Det var fordi Holland var blevet indklaget for domstolen i EU og havde fået en kæmpe bøde for ikke at leve op til et nitratdirektiv.
[Henrik] Det var så ikke et vandmiljødirektiv.
[Henrik] Og det var man ham og bange for.
[Henrik] Så derfor kom den der vandmiljøplane.
[Gunni Ærtebjerg] Det er sjovt, at EU-lovgivningerne gør det, fordi Holland har også lavet det der pig closure schemes, hvor de køber svime og farmer ud.
[Gunni Ærtebjerg] Det er også på grund af nitratdirektivet for at løse det problem.
[Henrik] De ved, hvad det koster, hvis ikke man gør det.
[Gunni Ærtebjerg] Nå, så er det måske EU, vi skal sætte vores lid til i den her sammenhæng.
[Gunni Ærtebjerg] Selvom de også bliver udblødt af EU-parlamentet.
[Henrik] Der er masser af lobbyister i Bruxelles også.
[Gunni Ærtebjerg] Det er jo ærgerligt, fordi man tænker jo, at de danske politikere bør have danskernes interesse, når de lovgiver, når de forvalter de her områder.
[Gunni Ærtebjerg] Hvis vi bare helt kort skal fortælle, hvad du tror, der går galt, siden at
[Gunni Ærtebjerg] Det er jo ikke i vores interesse, at havet er dødt, og landet er pløjet op.
Hvilke danskere?
[Gunni Ærtebjerg] Som vi er flest.
[Gunni Ærtebjerg] 99 procent, der ikke har noget med landbruget at gøre.
[Henrik] Nå ja, men du siger, at de arbejder for befolkningen, men altså hvilken del af befolkningen?
[Henrik] Altså landbruget har jo haft en afsindig magt.
[Henrik] Fuldstændig vanvittig magt.
[Henrik] Indtil nu, ikke?
[Henrik] Og det, hvad er de 6.000 landmænd, der går over tilbage i Danmark, ikke?
[Gunni Ærtebjerg] De er til gengæld store.
[Henrik] Ja, de er en underskudsforretning for landet i den grad.
[Henrik] Ja, det er rigtigt.
[Henrik] Det sidste, det er så tænketanken reddet af vandet, som deres siger, at bare miljøomkostningerne fra landbruget ligger et eller andet sted mellem 60 og 120 milliarder.
[Gunni Ærtebjerg] Ja, det kan man jo sige, det ville jo egentlig være det eneste rigtige argument for at skulle ødelægge sit landskab på den måde, det skulle være, hvis der var rigtig mange penge i det.
Jamen det er der jo ikke.
[Henrik] Der er hverken penge eller arbejdspladser eller noget.
[Henrik] Det er jo ovenikøbet sådan, at på grund af svindeproduktionen, så importerer vi mere protein, end vi producerer.
[Henrik] Det vil sige, at vi faktisk gør fødevaresituationen i verden ringere.
[Henrik] ved at producere de der 40 millioner svin.
[Gunni Ærtebjerg] Det er i hvert fald ikke den historie, man hører, når landbrugslobbyorganisationer fortæller om at redegøre, hvorfor vi gør det.
[Gunni Ærtebjerg] Men det har de jo også et problem med at redegøre, hvorfor det her er godt for nogen som helst at lave alle de svin.
[Henrik] Halvdelen af arbejdskraften, det er simpelthen underbetalte elever fra Afrika og ellers østeuropæer.
[Gunni Ærtebjerg] Det er sjovt, fordi de der kulturudvekslingsordninger, de har aldrig været tiltænkt at skulle lønde om i et helt erhverv.
[Gunni Ærtebjerg] Hvorfor tror du, man har fået lov til det?
Er det bare magten?
[Gunni Ærtebjerg] Ja.
[Gunni Ærtebjerg] Rå lobbymagt?
Ja.
[Gunni Ærtebjerg] Det tror jeg.
[Gunni Ærtebjerg] Du skal i hvert fald have tak for, at du hjælper med at oplyse, fordi det er jo et kæmpe oplysningsarbejde for at få danskerne til at forstå, hvad der skete.
Og det er jo ikke alle, der sætter sig og læser en stor bog.
Så tusind tak for det.
[Gunni Ærtebjerg] Det var så perfekt.
[Gunni Ærtebjerg] Tusind tak.