Danmarks mest magtfulde lobbyist taler på protest-stormøde 🚜 Luk svineeksporten 🇩🇰

Brug 100 506 i MobilePay, for at støtte arbejdet mod svineeksportens lobbyister 💪

Transcript

[Henrik] Vi er faktisk en af de lande i Europa, som oplever den allerstørste naturkrise.
[Henrik] Og grunden til det er, at vi har så stor industriel husdyrproduktion, som optager pladsen, som gøder, sprøjter, eksemplificeret med husdyrbruget, som er det største problem, vi har.
[Henrik] Vi står her ved en typisk brisestald, som jo alle sammen har de her store gyldetanke.
[Henrik] Og grunden til, at vi kigger på det, er, at vi vil komme ind på det problem, der hedder ammoniak fra husdyrproduktionen.
[Henrik] Fordi ammoniak damper op fra gyldetankene, kommer også ud fra stallene.
[Henrik] Det er jo et resultat af dyrenes tisseafføring.
[Henrik] Det er kvælstof.
[Henrik] Det går på gasform, når det damper op fra gylden og fra stallene og tankene, og bliver til gødning, der regner ned over landskabet.
[Henrik] Så gødningsproblemerne kommer ikke kun fra, at man spreder gylde ud på markerne, men det er faktisk sådan, at hele Danmark får også gylde fra luften.
[Henrik] Vores haver, vores natur, alle markerne osv. Og det der så sker, når gødningen regner ned, f.eks. på en højmose, det er, at den natur, der var der, som var vant til meget lidt gødning, den bliver så udkonkurreret en anden type natur, nemlig de planter, der elsker næringsstoffer.
[Henrik] Og det er tit sådan nogle hurtigvoksende store græsser, det er tisler, det er brændæller osv. Og det samme gælder altså for de overdrevne med orkideer osv., at de klarer sig ikke i konkurrencen, hvis de regner ned med gødningen.
[Henrik] Der sker jo det, at hvis du har en sø, som får meget gødning, for eksempel drænrør, der gennem åen ender, vandet ender ude i søen.
[Henrik] eller der regner ned med ammoniak.
[Henrik] Så kommer der så meget gødning i søen, så de planter, der vokser hurtigst ved hjælp af gødning, de overtager ligesom økosystemet.
[Henrik] Det er de helt små alger.
[Henrik] Så det bliver en grøn suppe.
[Henrik] Det vil sige, at bundplanterne dør ud, der kommer ikke sollys ned til dem.
[Henrik] Råfisk, som gæder, der jæger ved at besyne, kan ikke rigtig se mere, og de forsvinder.
[Henrik] Og på et eller andet tidspunkt, så er der jo så stor en biomasse af alger, så der begynder at være et stort nedfald af døde alger, der lægger sig ned på bunden.
[Henrik] Så det vil sige, at du har en hel masse biomasse på bunden, som rådner.
[Henrik] Og i den forrødelsesproces, der bliver alt ilden brugt, og så er det jo, at livet i søen nogle gange kommer der sådan en hele…
[Henrik] Man skal sige en kæmpe bøvs af den forrøjelsesproces, så der dannes gasser dernede, der så vælter op, det kaldes bundvinding, og så dør økosystemet, fordi al ilten bliver brugt i den sammenhæng.
[Henrik] Vi er blevet et land, der har alt for meget gødning, både i vores vandsystemer og i vores luft.
[Henrik] Og det ændrer naturen helt vildt i retning af, at mange af de truede arter, vi har i Danmark, er netop nogen, der var indstillet på et liv med meget mindre gødning.
[Henrik] De fleste af os, der er ligesom to ting i det.
[Henrik] Der er det etiske, og der er nytteværdien i det.
[Henrik] Det etiske er, at de fleste af os har en eller anden forkærlighed for naturen, og vil gerne bevare den i sin egen ret.
[Henrik] Så det er den ene grund til at bevare naturen.
[Henrik] Den anden er jo nytteværdien.
[Henrik] Det er jo naturen, der sørger for, at vi har noget rent drikkevand, fordi naturen også har en selvrensende effekt.
[Henrik] Så der er også en masse nytteaspekter, som man altid kan skændes om.
[Henrik] Kan vis en art uddøre, gør det rigtigt noget?
[Henrik] Jamen her ser vi så et typisk billede af
[Henrik] den resterende natur i Danmark.
[Henrik] Den slags naturtyper, altså små biotoper, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, det er de sidste rester af natur i ærelandet på landbrugsarealerne.
[Henrik] Det er sådan en lille sø i Mose, som denne her.
[Henrik] Og problemet med, at vi har så mange små isolerede områder er, hvis vi kigger ud over denne her, hvis der bliver en meget hård vinter, så kan det være, at firebenene går til.
[Henrik] Hvor skal der komme et fireben på denne her område igen?
[Henrik] Det er ligesom der, de kan være i det her område.
[Henrik] De kan jo ikke være her på den monokultur, vi står på.
[Henrik] Så spredningsmulighederne for dyr og planter…
[Henrik] i Danmark er meget ringe i vores landbrugsland.
[Henrik] Og derfor er der behov for nogle større og sammenhængende naturområder, som giver muligheder både for at kunne overleve, men også at kunne sprede sig i naturen og komme til nye steder.