Henrik Vindfeldt bruger udtrykket “afsætningsfonden” i kilden af 10. dec 2025 som en samlebetegnelse for det danske landbrugs afgiftsfonds-system: en række offentlig-retslige fonde, der opkræver produktionsafgifter fra landmænd og bruger midlerne på afsætningsfremme, forskning, dyrevelfærd og markedsføring.
Præcis terminologi
Der findes ikke én fond kaldet “afsætningsfonden”. Henriks formulering er en forenkling. De relevante fonde er:
- Promilleafgiftsfonden for Landbrug — generel fond. Budget 2025: ca. 144,6 mio kr.
- Svineafgiftsfonden (SAF) — produktionsafgift på svin; støtter afsætningsfremme, forskning, dyrevelfærd m.v.
- Øvrige produktionsafgiftsfonde — for mælk, okse/kalv, kartofler, korn m.fl. Der er i alt 10 produktionsafgiftsfonde + 3 promilleafgiftsfonde.
Det juridiske grundlag er Landbrugsstøtteloven samt tilhørende bekendtgørelser. Fondene er offentlige forvaltningsorganer med statsmidler og er underlagt EU’s statsstøtteregler. Bestyrelserne udpeges af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og Landbrugsstyrelsen (LFST) fører tilsyn. Fondene er altså formelt set offentlige midler, selvom de administreres af landbrugsorganisationer.
Rolle i wikien
Henrik bruger fondens navn i en kontekst, hvor han forklarer, at L&F’s kampagner ikke kun finansieres af medlemskontingenter, men også via fondens midler — som i sidste ende stammer fra landbrugsstøtten:
Og i øvrigt faktisk for dine egne penge, i hvid udstrækning, fordi du betaler landbrugsstøtte, men der er også afsætningsfonden med alt muligt forskelligt, som de får til at lave de her kampagner.
Henriks pointe er, at skatteborgeren finansierer de kampagner, der skal overbevise skatteborgeren om at fortsætte med at støtte landbruget. Det er en cirkulær pengestrøm som er central for hans kritik af L&F‘s kommunikations-økonomi.
Fondene som del af Henriks “700 mio kr”-estimat
Henrik hævder, at L&F bruger “godt 700 millioner om året på at opbevise dig og Christiansborg” — et tal der er ikke verificerbart som rent lobby-/reklamebudget (se L&F bruger 700 millioner kroner om året på kommunikation). Hvis man imidlertid aggregerer:
- Promilleafgiftsfonden (~145 mio)
- Svineafgiftsfonden (produktionsafgift på svin)
- Øvrige produktionsafgiftsfonde
- L&F’s egen kommunikationsbudget
- SEGES-relateret forskning og kommunikation (ca. 697 mio kr/2024)
…så kan størrelsesordenen være rimelig, men Henriks formulering er mere kategorisk end tallene understøtter. Åbent spørgsmål.
Åbne spørgsmål
- Hvor stor en andel af afsætningsfondenes midler går til reklame vs forskning vs dyrevelfærd?
- Hvor meget fra Svineafgiftsfonden er specifikt gået til Mensch/Hjaltelin Stahl-kampagnerne?
- EU-statsstøtteregler: hvordan afgrænser EU, hvad fondene må finansiere af afsætningsfremme?
- Transkriptionsnote: Henrik bruger bestemt form (“afsætningsfonden”) selvom der ikke eksisterer én specifikt navngiven fond. Sandsynligvis en forenkling eller aktivistjargon.
Relaterede sider
- Landbrug og Fødevarer — modtager af fondsmidler til kampagner
- Mensch og Hjaltelin Stahl — reklamebureauer der arbejder for L&F (delvist finansieret via fondsmidler)
- Klimaneutral 2050
- Der er et yndigt land (L&F-reklame)
- Landbrugsstøtten er cirka 1 milliard kroner om måneden — den bredere støtteramme
- L&F bruger 700 millioner kroner om året på kommunikation — Henriks påstand
Kilder i wikien
- 10. dec 2025 — Henriks reference