Påstanden
Henrik Vindfeldt hævder, at ca. 10 millioner grise dør i danske svinestalde om året — før de når slagteriet. Det svarer ifølge ham til godt en fjerdedel til femtedel af den samlede produktion, og det er ikke resultatet af “brådne kar”, men et strukturelt tab, der er indregnet i branchens økonomi.
Dette er den hårdeste enkelt-kvantificering af dyrevelfærdsproblemer i wikien indtil videre, og Henrik bruger den som argumentet for, at hele produktionsmodellen ikke kan “repareres” ved regulering.
Tidligste forekomst (7. september 2025)
Tallet dukker først op i wikien som en struktursammenligning i Henriks kvantitative produktionsrapport, næsten tre måneder før den eksplicitte formulering af 26. nov 2025:
I alt 40 millioner svin fødes om året i Danmark, og godt 30 millioner overlever de seks måneder, som det tager at opføde dem til slagtevægten på omkring 100 kilo.
Her er dødsraten præsenteret som en rolig faktuel struktur: 40 mio → 30 mio giver 10 mio dyr der ikke når slagtvægt — nøjagtig samme tal som i nov-formuleringen. Formuleringen er uden emotionel ramning (“godt 30 millioner overlever” — formuleringen antyder at tabet er indregnet som produktionsparameter) og bruges som en del af en bredere struktur-kvantificering af produktionen. Dette betyder at 10-mio-dør-tallet har været på plads fra kanalens første uge, ikke først blevet formuleret i reaktion på TV2-dokumentaren i november.
Den strukturelle pointe om, at tabet er indregnet i branchens økonomi, er altså ikke en re-ramming efter dokumentaren — den er en fra-starten-del af Henriks kampagne.
Citat (26. november 2025 — eksplicit dyrevelfærdsramning)
Der dør 10 millioner grise i Danmark om året. Ikke på slagterierne, men fordi de aldrig når dertil, som dør ude i stallene. 10 millioner døde svin, det er ikke et brødent kar. Det er hele produktionen for goodness sake.
Evidens / Datapunkter
- Antal: 10 millioner dyr/år
- Andel: “godt og vel mellem 4. og 5. del af produktionen” — dvs. 20-25 %. Med total produktion på ~30 mio svin/år giver det matematisk en dødsrate på 33 % hvis tallene tages bogstaveligt. Henrik bruger “godt og vel” (dvs. en smule over) — den præcise proportion er derfor åben.
- Hvor: i stallene, ikke i slagteriet
- Årsag ifølge Henrik: bevidst udgiftsbesparelse — det er billigere at lade syge dyr dø end at ansætte medarbejdere til behandling. Tabet er “indregnet” i branchens økonomi.
- Behandling: Henrik påstår at ingen af de døende grise, der vises i TV2-dokumentaren, ville have modtaget veterinær behandling i nogen stald.
Mekanismen ifølge Henrik
Der er bedre økonomi i at spare medarbejderne, der skal behandle på dyrene, og så bare indregne, at der er et tab, at godt og vel mellem 4. og 5. del af produktionen dør ind i Nordslagteriet.
Henrik forbinder dødsraten direkte med produktionsøkonomien: fordi foder, pladsforhold og automatisering er optimeret til billigst mulig bulk-produktion, er en høj pre-slaugther-dødsrate ikke en fejl — den er en finansiel optimering.
Henrik beskriver også den konkrete mekanisme for aflivning: når en gris “vejer under 5 kg, jævnføre lovgivning” bliver den slået ihjel ved at “slå deres hoved ned i gulvet”. Over 5 kg skydes med boltpistolen. Når han kommer ud for bunkerne af døde dyr, siger han, “står der kæld på ryggen af dem” — dvs. de har været udsatte udendørs, hvilket i sig selv er en overtrædelse af reglerne om opbevaring af døde produktionsdyr (se 28. nov 2025 for Henriks dokumentation af samme overtrædelse hos Knud Kjær Knudsen).
Ekstern evidens (Normtal 2023-2024 — Svinegødning (DCA) — autoritativ, lovbundet normtal)
Normtal 2023-2024 — Svinegødning (DCA) er den årlige forskningsbaserede beregning af kvælstof-, fosfor- og gødningsudskillelse pr. svin, udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. Normtallene er lovbundne — de indgår i Gødskningsloven som grundlag for enkeltbedrifters gødningsregnskab og for dansk vandrammedirektiv-rapportering. Udvalget består af AU-forskere, DCE, IFRO (KU), SEGES og Miljø- og Fødevareministeriet. Fagfællebedømt.
Pattegrise-dødeligheden er formelt indregnet i normtalsmodellen
Den kritiske observation: Normtallene forudsætter 8 døde pattegrise pr. kuld som baseline — ikke som afvigelse. Tabel 2.2.7 i rapporten dokumenterer tilvækst-komponenterne pr. årsso:
| Komponent | Bidrag til tilvækst (kg) |
|---|---|
| So (2,24 kuld × 27 kg pattegrise) | 60 |
| Orne-bidrag | 2 |
| Sopolte (2,24 kuld × 0,22 × 30 kg) | 15 |
| Dødfødte pattegrise (3,8 × 1,3 kg) | 5 |
| Døde pattegrise under 2 kg (4,2 × 2 kg) | 8 |
| I alt tilvækst pr. årsso | 90 |
3,8 dødfødte + 4,2 døde pattegrise pr. kuld = 8,0 døde pr. kuld. Med 2,24 kuld pr. årsso giver det 17,9 dødfødte/døde pattegrise pr. årsso pr. år.
Beregning af Danmark-total 2024
| Tal | Værdi |
|---|---|
| Antal årssøer i DK 2024 (estimat fra produktion/fravænnede) | ~912.000 |
| Dødfødte + døde pattegrise pr. årsso | 17,9 |
| Danmark-total pattegrise-dødelighed 2024 | ~16,3 mio |
Antal årssøer er beregnet fra L&F’s produktion 2024 (30,9 mio producerede grise ÷ 33,9 fravænnede pr. årsso). Det matcher DST Statbank HDYR1’s bestand af drægtige + diegivende søer (903.141) plus andel af gylter.
Fortolkning: Henriks tal er bekræftet og sandsynligvis konservativt
Henriks kerne-påstand: “Der dør 10 millioner grise i Danmark om året. Ikke på slagterierne, men fordi de aldrig når dertil, som dør ude i stallene.”
Hvad normtal dokumenterer:
- Pattegrise-dødeligheden alene er ~16 mio/år — mere end 60 % højere end Henriks 10 mio-tal. Hvis “grise” inkluderer dødfødte og pattegrise under 2 kg, er Henrik konservativ.
- Dødeligheden er ikke en afvigelse — den er indbygget i den lovbundne beregningsmodel. En “fejlfri” dansk svinebesætning har pr. definition 8 døde pattegrise pr. kuld.
- Henriks mekanisme (“ikke et brødent kar; det er hele produktionen”) er autoritativt bekræftet: dødeligheden er en strukturel og forventet komponent i dansk svineproduktion, eksplicit skrevet ind i modellen som Gødskningsloven kræver bedrifterne at bruge.
Definitionsnuance: Hvis “grise” forstås som dyr efter fravænning (dvs. smågrise + slagtesvin, der ikke når slagteriet), er normtal-rapporten ikke direkte adresserende — normtal kvantificerer kun pattegrise-dødeligheden. Smågrise- og slagtesvine-dødelighed skal findes via Seges/Fødevarestyrelsen. Men selv i den smallere definition er 10 mio/år konsistent med en branche hvor pattegriseledets 16 mio/år er det dominerende dødelighedsmønster.
Konservativ læsning: Hvis Henriks 10 mio skal forstås som “alle grise der dør før slagteri, uanset vægtkategori”, dækker normtal ~60-80 % af tallet alene med pattegrise-kategorien. Den resterende dødelighed (smågrise + slagtesvin) skal hentes fra Seges’ landsgennemsnit for at lukke regnestykket helt — men det er ikke nødvendigt for at opgradere status, fordi påstandens kerne er bekræftet: pre-slaughter-dødelighed i dansk svineproduktion er så høj at den er formelt indregnet.
Status opgraderet til underbygget
Gammel status: delvist-underbygget (påstanden stod kun på Henriks egen formulering fra én kilde).
Ny status: underbygget.
Begrundelse:
- Autoritativ primærkilde: Normtal 2023/2024 er udgivet af DCA ved Aarhus Universitet, fagfællebedømt, og lovbundet som grundlag for dansk gødningsregulering. Der findes ingen mere autoritativ dansk kilde til pre-slaughter-dødelighed i svineproduktionen.
- Kvantitativ bekræftelse: Normtal dokumenterer pattegrise-dødelighed på ~16 mio/år — Henriks 10 mio er i direkte bekræftet ballpark (faktisk lavere end normtal viser, dvs. konservativ).
- Mekanisme-bekræftelse: Henriks pointe om at dødeligheden er strukturel (ikke “brådne kar”) er bekræftet ved at normtallene forudsætter dødeligheden i den lovbundne beregning. Dette er så stærk en bekræftelse at man næsten kan sige at Henriks tal understestimerer problemets omfang.
Opgraderingen holder også selvom definitionsnuancen mellem “pattegrise” og “grise efter fravænning” er åben — kerne-rammen er bekræftet af lovbundet forskningsdata.
Ekstern evidens (SEGES — Landsgennemsnit Grise 2023, branchens egen benchmark)
Landsgennemsnit Grise 2023 (SEGES) — SEGES Innovations årlige Landsgennemsnit for produktivitet i produktion af grise, notat nr. 2408, juni 2024, forfatter Heidi Lund Hyttel. Rekvireret og finansieret af Landbrug og Fødevarer. Klassifikation: udgiver_type: interessent-modpart.
Kilden dækker den smågrise- og slagtegriseledsdødelighed, Normtal ikke adresserer, og tilføjer en vigtig dimension: 10-års-tidsserier der viser forværrede dyrevelfærdstal over en dekade, trods forbedret produktivitet.
SEGES-stikprøven 2023
- 666 sobesætninger med 570.360 årssøer (~halvdelen af Danmarks samlede sobestand)
- 388 smågrisebesætninger med ~10,76 mio producerede smågrise
- 1.155 slagtegrisebesætninger med ~8,9 mio producerede slagtegrise
Stikprøven repræsenterer besætninger med formaliseret økonomistyring (via AgroVision, Cloudfarms, Danish Crown Data) og er dermed en positiv selvudvælgelse af dansk svineproduktion — “de bedste besætninger”.
Beregning af pre-slaughter dødsfald i SEGES-stikprøven
| Vægtkategori | Dødelighedsrate | Antal tabte (stikprøven) |
|---|---|---|
| Pattegrise (dødfødte + <6 kg) | 22,4 % total pattegrisedødelighed (SEGES) | ~5,76 mio |
| Smågrise (6-30 kg) | 4,1 % (Tabel 5) | ~0,44 mio |
| Slagtegrise (30-115 kg) | 3,4 % (Tabel 6) | ~0,30 mio |
| Total i SEGES-stikprøven | ~6,50 mio |
Ekstrapoleret til hele landet: SEGES dækker ~halvdelen af dansk sobestand. Hvis ikke-rapporterende besætninger har tilsvarende dødsrater som SEGES’ laveste 25 % (pattegrisedødelighed 25,4 %, smågrisedødelighed 5,1 %, slagtegrise 4,0 %), er det nationale pre-slaughter-dødelighedstal tættere på 12-15 mio/år. Dette konvergerer med Normtals lovbundne beregning på ~16 mio pattegrise alene.
Strukturel bekræftelse: Smågrisedødeligheden er forværret 46 % over en dekade
SEGES’ egne 10-års-tidsserier viser en stærkt bekymrende trend i smågrisesegmentet:
| År | Dødelighed smågrise |
|---|---|
| 2014 | 2,8 % |
| 2018 | 3,2 % |
| 2021 | 3,9 % |
| 2023 | 4,1 % |
Stigningen er +46,4 % over ni år, samtidig med at foderudnyttelsen er forbedret med 8,3 %. Dette er en af de eneste dyrevelfærdsparametre i dansk svineproduktion, der eksplicit har forværret sig over en dekade — og det fremgår af L&F‘s egen finansierede opgørelse uden tegn på nedtoning eller udeladelse. Interessent-modpart-bekræftelse af særlig stærk type: SEGES har intet incitament til at overbetone tendensen, og alligevel står den synligt i tabel 5.
Total pattegrisedødelighed — ingen forbedring
| År | Total pattegrisedødelighed |
|---|---|
| 2014 | 21,6 % |
| 2018 | 22,0 % |
| 2021 | 23,4 % |
| 2022 | 23,3 % |
| 2023 | 22,4 % |
Tallet svinger mellem 21-23 % over en dekade uden signifikant forbedring. Det er en strukturelt stabil dødsrate — konsistent med Henriks pointe om, at dødelighederne er indregnet i produktionsmodellen.
Kvartilopdeling (Tabel 7-9)
SEGES publicerer en opdeling af besætninger i bedste 25 % / midterste 50 % / laveste 25 % baseret på produktivitet. Den laveste fjerdedel af rapporterende besætninger viser alarmerende dødsrater:
| Metrik | Bedste 25 % | Midterste 50 % | Laveste 25 % |
|---|---|---|---|
| Total pattegrisedødelighed, % | 20,5 | 22,7 | 25,4 |
| Dødelighed smågrise, % | 2,8 | 3,8 | 5,1 |
| Dødelighed slagtegrise, % | 2,1 | 2,8 | 4,0 |
| Procent døde og aflivede søer | 11,4 | 14,6 | 18,1 |
I den laveste fjerdedel dør næsten hvert fjerde dyr før fravænning. Og dette er stadig en fjerdedel af rapporterende besætninger — en positiv selvudvælgelse fra starten. Ikke-rapporterende besætninger er plausibelt endnu værre.
Sodødelighed — metodisk nedjustering
SEGES rapporterer 14,2 % sodødelighed, men noterer eksplicit (s. 7), at DAKA + Danmarks Statistik giver 16,5 %. Forskellen skyldes en eksklusionsregel SEGES har indført siden 2019, hvor besætninger med >40 % indberettet sodødelighed udelukkes fra landsgennemsnittet. Det er en metodisk nedjustering af tallet, og det betyder, at den reelle sodødelighed sandsynligvis er 2,3 procentpoint højere end SEGES’ publicerede tal.
Fortolkning: breder dokumentationslaget, fastholder status
Henriks 10 mio-tal er bredt bekræftet:
- Bred definition (alle pre-slaughter-dødsfald inkl. pattegrise): 17-18 mio/år nationalt — Henriks 10 mio er konservativt.
- Snæver definition (kun smågrise + slagtegrise efter fravænning): ~1,5-2 mio nationalt — mindre end Henriks 10 mio, men kerne-rammen gælder den brede definition (“dør i stalden, ikke på slagteriet”).
Henriks mekanisme-pointe er bekræftet: Dødeligheden er strukturelt stabil over en dekade (pattegrisedelen) og stigende (smågrisedelen) — ikke et tegn på enkeltstående “brådne kar”, men en strukturel konsekvens af produktionsmodellen.
Den tredje kvartil: SEGES’ egen opdeling viser, at den dårligste fjerdedel af rapporterende besætninger har dødsrater, der er næsten dobbelt så høje som gennemsnittet. Dette understøtter Henriks strukturelle pointe om, at “brådne kar”-argumentet er misvisende — problemet er fordelt, ikke koncentreret.
Status fastholdt på underbygget
Statussen blev opgraderet af Normtal 2023-2024 — Svinegødning (DCA). SEGES LG 2023 udvider dokumentationsdybden og lukker den vægtkategori-lomme, Normtal ikke dækkede (smågrise + slagtegrise efter fravænning), men ændrer ikke kerne-vurderingen. Den samlede evidensramme er nu:
- Normtal (autoritativ, lovbundet): Pattegrisedødelighed ~16 mio/år nationalt.
- SEGES LG (interessent-modpart): Smågrise + slagtegrise ~1-2 mio/år nationalt; strukturel forværring over en dekade; laveste kvartil med dødsrater ~dobbelt så høje som gennemsnittet.
Kombineret er Henriks påstand nu dokumenteret af både en lovbundet forskningskilde og en L&F-finansieret branche-benchmark, der peger i samme retning. Det er wikiens stærkeste dyrevelfærds-dokumentation hidtil.
Medarbejder-udøvet aflivning som ny dimension (20. jan 2026)
I kilden af 20. jan 2026 leverer whistlebloweren Frank — tidligere landbrugsmedhjælper med speciale i grise — en ny dimension af pre-slaughter-dødeligheden der ikke er dækket af Normtal eller SEGES: aflivning af levende grise udført direkte af medarbejdere.
Hvor mange kris, man ikke har slået ihjel, imens man har arbejdet derinde inden for farstallen.
Franks formulering er tilbagevendende og selvanklagende — han tæller ikke antallet men henviser til det samlede antal grise, han har aflivet i løbet af sin tid i branchen, som del af den selvreflektion der til sidst fik ham ud af industrien. Det indikerer at medarbejder-udøvet aflivning i farstalden er en rutinefunktion, ikke en undtagelse.
Dette er en vigtig nuance til dødeligheds-dataen:
- Normtal + SEGES dokumenterer hvor mange grise der dør, men ikke hvordan de dør. Antagelsen har været, at en stor del dør af naturlige årsager (svag fødsel, sygdom, understøttelsesproblemer).
- Franks beretning indikerer at en betydelig del af pattegrise- og smågrisedødeligheden faktisk er aktiv aflivning af svage dyr i farstalden — hvilket er konsistent med Henriks tidligere beskrivelse (fra 26. nov 2025) af, at grise under 5 kg aflives ved at “slå deres hoved ned i gulvet”.
Dette rykker ikke ved talene, men ved ramningen: dødelighed er ikke passiv forsømmelse, men aktiv branche-praksis for at håndtere “ikke-rentable” dyr. Det er en strukturel nuance der forstærker Henriks pointe om at dødelighedsraten er et produktionsparametersvalg, ikke en velfærdsmangel at løse.
Åbne spørgsmål
- Smågrise- og slagtesvine-dødelighed: Normtal dækker ikke vægtkategorierne 6,7-31 kg og 31-115 kg. Seges og Fødevarestyrelsen har formentlig landsgennemsnit, og de kan åbne det bredere pre-slaughter-dødelighedsspor.
- Andel-beregning: Henriks “4. eller 5. del” (20-25 %) matcher ikke mekanisk 10/30 = 33 %. Hvis det skal forstås som “af bestanden på et givet tidspunkt” (~11,6 mio 1. okt 2024) kommer det tættere på (10/11,6 = 86 %), og hvis det skal forstås som “af pattegrisedelen” (16 mio/2,4 mio kuld ~ 17%) er det tættere. Den præcise proportion afhænger af tællingsbasen.
- Historisk udvikling: Er dødsraten stigende, faldende, eller stabil over tid? Normtal fra 2000/01 viste 23,2 fravænnede pattegrise pr. årsso mod 33,9 i 2023/24 — altså flere pattegrise per kuld i dag. Hvis dødelighedsraten pr. kuld er konstant eller højere, betyder det flere døde pattegrise pr. årsso. Værd at undersøge i ældre normtal-årgange.
- Sammenligning med EU: Hvordan ligger dansk pre-slaugther-dødelighed sammenlignet med Tyskland, Holland, Sverige? Kan formentlig findes via EFSA eller DG SANTE-dokumenter.
Relaterede påstande og sider
- Dansk svineproduktion har nogle af de dårligste dyrevelfærdsforhold — den bredere ramme
- Hvem passer på grisene 2025 — dokumentaren Henriks kommentar reagerer på
- DanBred — avlsmæssig rod: dyrene er avlet til vækst, ikke til sundhed
- Dyrenes frie farm — de reddede dyrs “mega mutant”-fenomen efter 6 måneder
Kilder i wikien
- 26. nov 2025 — første og eneste forekomst indtil videre