Søren Mark Jensen (71) er biolog og geograf (cand.mag.) og tidligere topembedsmand i Miljøministeriet gennem mange år — primært i Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen med miljø- og naturproblemstillinger. Han har været dansk forhandler i EU og FN. I dag er han selvstændig miljø- og naturrådgiver med firmaet Soeren Mark Enterprise (SME) og “Senior Nature and Environmental Policy Advisor”. Medlem af CONCITO, CARE Danmarks Advisory Board og DN-Gribskov.
Wikiens første navngivne fagekspert-interview om den grønne trepart, introduceret i Henriks kilde af 19. feb 2026.
Verificeret biografi
- Alder: 71-72 (pr. 2026)
- Uddannelse: Cand.mag. i biologi og kulturgeografi (RUC, 1980)
- Karriere:
- Mange år som seniorkonsulent/projektleder og topembedsmand i Miljøministeriet — Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen
- Dansk/EU-chefforhandler ved flere af FN’s biodiversitets-COP-møder; koordinator og hovedforfatter på Danmarks officielle biodiversitets-rapportering til FN
- 9 år i udlandet som DANIDA-chefrådgiver og FN-direktør (bl.a. Beijing)
- Nu selvstændig rådgiver (Soeren Mark Enterprise)
- Tilknytninger: CONCITO, CARE Danmark Advisory Board, DN-Gribskov
- Debat-platforme: Aktiv kommentator i Altinget og [gylle.dk]
Rolle i wikien
Søren Mark Jensen optræder i kilden af 19. feb 2026 som enetaler i et langt analytisk indslag, der sammenligner den grønne trepart med et svineeksportstop på tre parametre: miljø, natur og klima. Indslaget er wikiens første systematiske fagekspert-vurdering af grøn trepart som policy-vehikel.
Kerne-karakteristikken fra interviewet:
Den grønne trepart er en usikker, og det er også en med at blive en regnemæssigt og teknisk og byrokratisk monster, som er enormt svær at overskue med masser af udveje og uafklarede problemer, overfor et svinestop, som er klart gevinstgivende på de vigtigste miljø-, klima- og naturområder i Danmark, og som er en meget mere sikker og farbar vej at gå.
Hans analytiske trepunktsstruktur
1. Miljø (kvælstof + drikkevand)
- Grøn trepart handler i praksis om kvælstof-/gylde-problemet. Fase 1 (frivillige kollektive virkemidler) kører ikke rigtigt — lavbundsudtaling og skovrejsning er ikke i gang.
- Den supplerende markregulering er defineret op til “braklægningspunktet” — der i treparten er specifikt defineret som udledning fra en vorbyg-mark med efterafgrøde og gødning. Det er ikke en reel braklægning.
- SEGES underviser allerede landmændene i hvordan man kommer ned på niveauet via afgrødevalg, mini-rensningsanlæg og kvælstof-kvotehandel mellem naboer — så ny natur undgås.
- Svineeksportstop: 90 % af produktionen eksporteres. Dramatisk reduktion i fodermark-arealet → mindre gylde, mindre kvælstof, mindre pesticid → sikker gevinst.
2. Natur
- Trepart-målet: 10 % af landarealet omdannet til natur/skov frem mod 2045.
- 20 %-målet (EU/FN-forpligtelse) vil stadig ikke være nået selv ved fuld indfrielse.
- Jordpriserne er allerede steget som direkte effekt af trepart-milliarderne → jorden er dyrere at købe til natur.
- Svineeksportstop: “kæmpe landskabsændring” — foderarealer bliver unødvendige.
3. Klima
- Landbruget står for “lidt over en tredjedel” af Danmarks klimagasudledning, på vej mod over 50 % uden regulering.
- Klimaafgiften i treparten: langsomt indfaset 2030-35, kun under halvdelen af hvad der gælder resten af samfundet.
- Han citerer Søren Søndergaard på L&F‘s eget landsmøde der hævder at have “afmonteret den tikkende CO2-bombe, der lå og lurede på landbruget” — hans fortolkning: landbruget er “sluppet igen”.
Strategisk ramming
Jensen rammer eksplicit svinestoppet som politisk klarere end treparten:
Et svinevalg, som kan jo være sådan et meget konkret og fokuseret tema i en valgkamp, som er ret nemt forståeligt for vælgere og politikere at forholde sig til.
Dette er et strategisk ekspert-endorsement af Svinevalg 2026-rammen fra en uafhængig fagperson med Miljøministerie-baggrund — det første af sin type i wikien.
Relaterede sider
- Den grønne trepart pålægger skatteborgerne 45-50 milliarder — den aftale Jensen analyserer kritisk
- Miljø- og Ligestillingsministeriet — hans tidligere arbejdsplads
- Svinevalg 2026 — den valgkamp-ramme Jensen endorser
- Svineeksporten forurener drikkevandet og dræber indre farvande — påstanden hans analyse underbygger
- Danmarks Naturfredningsforening — han sidder i DN-Gribskov
- SEGES Innovation — han identificerer SEGES-undervisning som trepart-omgåelsesinfrastruktur
CAP-interview om søjle 1 vs. søjle 2 (30. marts 2026)
I interviewet af 30. marts 2026 (524 likes, umiddelbart efter svinevalget) leverer Søren Mark Jensen wikiens mest systematiske kritik af Danmarks historiske udnyttelse af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP).
Rammen er to-søjle-strukturen i CAP:
Det er jo en gammel historie, at der er de to søjler i landbrugsstøtten i EU. Søjle 1, den mere direkte støtte, og så søjle 2, som kan være principielt og generelt mere natur- og miljøorienteret støtte til landmændene. Vi har aldrig i Danmark benyttet muligheden for at lægge flest mulig penge i søjle 2 i forhold til søjle 1.
Jensens strukturelle diagnose:
Vi har altid i Danmark været ret glade for at bruge pengene fra søjle 1 til hektarstøttelser. De store bønder i Danmark har fået mest, og det er også skubbet til strukturudviklingen, så vi næsten kun har store farme tilbage. Det er nogle andre landmæder bedre til.
Danmarks CAP-forvaltning identificeres som en aktiv bidragyder til hyperkonsolideringen — hektarstøtten favoriserer de store bedrifter og accelererer strukturudviklingen mod færre, større producenter. Som modeksempler navngives England (indtil Brexit) og Holland som lande der har udnyttet søjle 2 bedre.
Jensen leverer også ekspertvurderingen “Danmark er faktisk et af de værste eksempler i EU på, hvordan vi har forvaltet landbrugspolitiske regler inden for EU” — wikiens skarpeste officielle fagperson-dom over dansk CAP-forvaltning.
CAP-reformen og Ukraine-implikationen
Jensen placerer CAP-reformen 2028-2034 i kontekst af EU-udvidelsen:
Systemet vil fremover give færre penge til landbruget. Skulle Ukraine komme ind i EU, så ville de næsten løbe med hele landbrugsstøtten, hvis det var efter de regler, der gælder i dag. Så der vil ske store ændringer i EU’s landbrugspolitik fremover.
Strukturelt scenarie: Ukraines EU-medlemskab gør CAP-loftet per bedrift og omprioriteringen uundgåelig, og “de lande, der er hurtigst til at bruge de muligheder […] vil få en langt større gevinst”. Danmark er med sin hyperkonsoliderede bedriftsstruktur maksimalt eksponeret for loftet — samme struktur-ramme som Gylle i Bruxelles (L&F CAP-protest dec 2025).
2045-tidshorisonten
Henrik fremhæver Jensens tidshorisont-kritik:
Al den, vi kigger på nu, det ligner Bergen Hård, der er i 2045 inde i Christiansborg. Og resten af os, vi er døde.
Det er så ansvarsforflygtende.
Jensens gevinst-vurdering: “klart og godt budskab til de fleste danskere, at vores svineproduktion er alt for stor […] Tiden er god, og hvis man savligt fagligt sætter sig ind i Danmarks klima, miljø og naturudfordringer, så er det noget af det allerbedste, vi kunne gøre. Det er at reducere svineproduktionen.” 20-30 års “snakken om dette uden at vinde genklang” er nu vendt til medvind.
Arresø-interviewet: “Danmarks største sø dør” (18. juli 2026)
I kilden af 18. juli 2026 (3.495 likes) optræder Jensen for første gang i et on-location-interview — ved bredden af Arresø, Danmarks største sø. Henrik introducerer ham som landskabs-autoriteten (“Hvis man skal snakke med en ekspert om landskabet, så er det dig, Søren”), og captionen krediterer hans fulde embedsbaggrund (seniorkonsulent/projektleder i Miljøministeriet, dansk topforhandler ved FN-biodiversitets-COP’er).
Jensens diagnose forbinder søens algedød direkte til det eksportrettede landbrugs arealforbrug: gødningsstoffer fra fodermarker → mikroalge-tæppe → “bunden dør” — og generaliserer: “hovedproblemet er, ligesom i resten af Danmark […] et gødningspres fra landbruget […] Altså 90% af alle grisene bliver jo ligesom eksporteret ud af Danmark.” Åerne i oplandet beskrives som “grøfter” og “motorveje i et landskab”. Se Arresø for den fulde behandling inkl. verificerings-nuancer (byspildevandets historiske rolle, antal tilløb).
Interviewet markerer en udvikling i Jensens rolle i wikien: fra studieanalytiker (grøn trepart, CAP) til feltekspert der leverer stedbunden evidens for forurenings-påstanden.
Opfølgningen 19. juli (“Kan vi redde Danmarks største sø?”) fortsætter besøget ved udløbet til Roskilde Fjord med rensningsanlægs-historikken, forsyningsanalysen af kildefordelingen og landbrugspakke-koblingen. Speaker-forbehold: transkriptets labels er gennemgående [Henrik], men flere passager (“Jamen nu står vi så ved udløbet fra Arresø”) er tydeligvis stedbunden ekspertkommentar, der sandsynligvis er Jensens — attribution holdes derfor på interview-niveau. Se Arresø.
Den hårde dom: “vi er nødt til at lave landbrug og fødevareproduktion om” (20. juli 2026)
I kilden af 20. juli 2026 (transkriberet “Søren Markers” — diarizer-afkortning af “Søren Mark…”) leverer Jensen sin hidtil mest kondenserede totaldom over dansk arealforvaltning. Henrik rammer den ind med gentagne beroligelser (“hans dom er hård, så hold fast i, når du ser det her, at vi fikser de her problemer”) og introducerer ham med en garbled kreditering (“Søren fra Teamwork Makes the Dream Work” — sandsynligvis transkriptionsfejl) plus den korrekte baggrund: erfaring fra Miljøministeriet, lokale treparter, naturplanlægning og afrapportering.
Dommens elementer:
- Superlativ-serien gentaget som ekspert-udsagn: Danmark har mindst natur i EU ift. størrelse, flest marker, mest intensiv sprøjtning/gødning — “selv på verdensplan er det jo nærmest kun Bangladesh, der har lige så lidt natur” — og naturen vurderet til at have det “allerdårligst, både i omfang og kvalitet” (jf. Danmark har den dårligste natur på kontinentet).
- Anti-symptom-doktrin: “det nytter ikke noget, at vi ligesom siger, at nu er det fosfor, det er det eneste, der skal løses. Nu er det pesticider […] Vi er nødt til at lave en mere grundlæggende forandring” — enkeltvirkemidler (“en lille grøn træpart, eller med en afgift på pesticider, eller et nationalt sprøjteforbud, der dækker 4% af det danske landareal”) afvises som utilstrækkelige.
- Underskudsforretnings-bekræftelse: med reference til Deloittes Holland-analyse: “den moderne landbrugsdrift i dag er en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning.”
- EU-misligholdelses-diagnosen: vandrammedirektivets 2027-frist “ved jo alle ikke kan nå”; treparten gør “kun en halvdel af det, der egentlig skulle gøres, ifølge eksperterne” for fjordene og indfries først 2045; for åer og søer har “Jeppe Brugs [Bruus]” som minister udtalt at der først “for alvor” kigges på det fra 2035. Konklusion: “vi lever overhovedet ikke solidarisk op til de krav, vi selv har været med til at stille i EU.”
Videoen slutter med Henriks løfte om at “teame op med alle Søren Markers, de Marker-typerne derude” — dvs. Jensen som prototype på den fagekspert-alliance, counterlobbyen systematisk opbygger (jf. rådet 15. juni om “Søren Mark Jensen-typer i ledelsen”).
Genklip: Arresø-udløb + Deloitte-dom (5. okt 2026)
5. okt 2026 genudgiver kernepassager fra juli-besøget: Deloitte om hollandsk/vest-europæisk landbrug som samfundsøkonomisk dårlig forretning; stående ved Arresøkanalen (algesuppe → Roskilde Fjord); anti-symptom-doktrinen (ikke kun fosfor eller pesticider); afvisning af “lille grøn trepart”/pesticidafgift/4 %-sprøjteforbud. Diarizer [Gæst] → rettet til [Søren Mark Jensen] (HØJ: ordret overlap med 20. juli + sted).
Kilder i wikien
- 2. dec 2025 — tidligste systematiske økosystemservice-forklaring (via Økosystemservices)
- 19. feb 2026 — monolog om grøn trepart vs. svineeksportstop; wikiens første fagekspert-endorsement af svinevalg-rammen
- 30. marts 2026 — CAP-interview: to-søjle-strukturen; Danmark som “et af de værste eksempler” på CAP-forvaltning; hektarstøtten som hyperkonsoliderings-driver; Ukraine-EU-loft-scenariet; 2045-tidshorisontens ansvarsforflygtigelse
- 18. juli 2026 — Arresø-interviewet on location: algemekanismen, gødningspresset fra foderarealet, åerne som grøfter, 90 %-eksport-koblingen
- 19. juli 2026 — Arresø-opfølgningen ved udløbet til Roskilde Fjord (speaker-labels upålidelige; attribution på interview-niveau)
- 20. juli 2026 — den hårde dom (alias “Søren Markers”): superlativ-serien, anti-symptom-doktrinen, Deloitte-underskudsreferencen, EU-misligholdelses-diagnosen (2027/2035/2045)
- 12. aug 2026 — sandsynlig omtale: Henrik opsummerer, hvad han har lært af “både Søren, Gunni og Stig Markager” — bl.a. at “hele vores landskab er drænet” (Jensens Arresø-pointe). Kun fornavn i kilden; identifikationen er kontekstuel
- 5. okt 2026 — genklip juli-Arresø + Deloitte/anti-symptom